IKKE SET PÅ TV: Paradiso stoppet af produktionen

Ifølge flere deltagere fra dette års 'Paradise Hotel' blev Sille Nimbholm stoppet af produktionen, da hun gav Sofia Kumasci en sviner på et af værelserne.

Det er ingen hemmelighed, at det slog hysteriske gnister mellem Sille Nimholm og Sofia Kumasci, som af flere gange røg i totterne på hinanden på 'Paradise Hotel' i Mexico.

Striden blev dog lagt på hylden efter hjemkomsten, men nu er den blusset op igen. Sofia Kumasci har nemlig fået nys om, at produktionen har klippet en bid ud af et af programmerne, hvor Sille angiveligt skulle have svinet Sofia så meget til, at produktionen ringede og stoppede hende.

- Jeg er ved at få et flip over, at Sille tager offerrollen og kalder de andre piger for falske og dobbeltmoralske. Hun er slet ikke bedre selv, fortæller Sofia nemlig til Realityportalen og fortsætter:

- Jeg har fået at vide af Yazmin, at Sille har talt så grimt om mig på et af værelserne på 'Paradise Hotel', så produktionen endte med at ringe og stoppe hende, forklarer Sofia.

Artiklen fortsætter efter videoen, hvor Amalie og Jackie afslører detaljer om den nye sæson af 'Forsidefruer', og den bliver VILD... 

LÆS OGSÅ: ‘Vild med dans’-deltager har corona: Melder afbud til finalen

Yazmin bekræfter Sofias historie.

- Det er også korrekt. Jeg kan ikke huske ordret, hvad der er blevet sagt, så det vil jeg helst ikke udtale mig om. Men ja, det er rigtigt, at Sille har snakket umenneskeligt grimt om Sofia derinde, og det er ikke kommet med på skærmen, fortæller Yazmin.

LÆS OGSÅ: Stor afsløring: Melvin Kakooza skal være vært på dette TV-program…

Realityportalen har også været i kontakt med Sille, som er uforstående overfor situationen.

- Jeg har sagt undskyld, for alt hvad jeg har sagt, da jeg udemærket godt ved, at jeg gik over grænsen. Jeg kan dog ikke huske ordret, hvad jeg får sagt - men jeg kan godt huske, at jeg er gået over grænsen. Jeg ved ikke mere, hvad jeg skal sige eller gøre til denne situation, skriver Sille til Realityportalen.