IKKE SET PÅ TV: 'Bagedyst'-deltager frygtede for sin fars liv

Bagedyst-deltageren Anna-Kathrine var meget påvirket over den chokerende besked under optagelserne til 'Den store bagedyst' - kunne du se det på hende?

Under forårets optagelser af 'Den store bagedyst' i tv-teltet på Clausholm Slot ved Randers fik Anna-Kathrine Mølgaard Dybtved den nedslående meddelelse, at hendes 67-årige far, Arne Dybtved fra Bramming, havde fået konstateret tarmkræft. Det faktum medførte, at han måtte en tur på operationsbordet, og uvisheden kom til at præge bagedystdeltagerens præstationer i de følgende afsnit.

Artiklen fortsætter under videoen, hvor Mascha Vang fortæller om sit migræneanfald i 'Vild med dans'.

– I program fem skulle min far til undersøgelse for at finde ud af, om kræften havde bredt sig. Selvom jeg slet ikke havde lyst til at bage den dag, blev jeg nødt til det. Det gik rigtigt skidt, og jeg nåede ikke i mål i ”favoritten”, hvor jeg skulle bage en tørkage. Heldigvis kunne han senere samme dag ringe mig op med en glædelig nyhed, nemlig at lægerne havde erklæret ham kræftfri efter en vellykket operation, hvor en halv meter tarm var blevet fjernet, siger den 27-årige gymnasielærer i spansk og billedkunst fra Aarhus. Den postive udmelding gav bagedystdeltageren humøret og virkelysten tilbage, så hun igen begyndte at præstere bagværk i topklasse.

LÆS OGSÅ: ‘Vild med dans’-vært: Fredag bliver det et farvel

– Pludselig kunne jeg samle mig, og fyldt med positiv energi gik jeg i gang med den ”hemmelige udfordring”, hvor vi skulle lave madder i marcipan. Her fik jeg førstepladsen af dommerne, afslører Anna-Kathrine om perioden, hvor hun gik rundt med frygten for sin fars liv.

– Jeg er et meget stort familiemenneske, og min far har ellers aldrig været syg. En jernmand, der har arbejdet som kroejer 70 timer om ugen. Så det var et chok for os alle, siger hun.

LÆS OGSÅ: ‘Vild med dans’-stjerne afslører: Her er min nye kæreste

Anna-Kathrine bor sammen med kæresten, 24-årige Magnus Schou-Jørgensen i lejlighed i den jyske hovedstad. Han studerer medicinalkemi, og parret har rejseaktivitet som fællesinteresse. Lige nu betragter hun dog deltagelsen i 'Den store bagedyst', som årets bedste rejseeventyr.

– Jeg har vundet bare ved at være med, og så har jeg fået nogle nye venner, siger hun.

LÆS OGSÅ: Mascha Vang indrømmer: Jeg hadede Hollies far