IKKE SET I SOMMERDRØMME: Produktionsholdet måtte træde til

I aftenens afsnit af 'Sommerdrømme' laver parrene stuer, og et par bliver så uvenner, at produktionen må træde ind.

I aftenens afsnit af 'Sommerdrømme' bygger de fire par sommerhusets stue, hvilket ikke går helt konfliktfrit hos alle parrene. Til Realityportalen afslører Maja og Anders, at de måtte have hjælp fra produktionsselskabet for at komme videre efter uoverensstemmelser med en amagerhylde, som Anders byggede i nattens mulm og mørke.

- Det er jo mig, der står for indretningen, og pludselig kom der lige et nyt møbel, som jeg skulle have med i min planlægning, og det kunne jeg ikke overskue, da klokken var mange, og jeg var træt. Og så blev vi bare totalt uvenner og kunne slet ikke snakke sammen. Det er så fjollet, når man tænker tilbage på det, fortæller Maja og Anders supplerer:

- Der manglede noget, hvor der kunne stå nips på, så jeg lavede en kæmpe amagerhylde. Jeg havde lige noget pind tilovers, fortæller Anders, der også kan afsløre, at aftenens afsnit er klippet meget pænt, og at man ikke rigtig ser, hvor uvenner parret faktisk var.

LÆS OGSÅ: BABY NEWS: 'Sommerdrømme'-baby på vej

- Vi blev faktisk trukket til side af produktionsselskabet og blev bedt om at sætte os ned og tage en snak, fordi der var dårlig stemning, afslører Maja.

Maja og Anders aftalte med produktionsholdet, at de dagen efter skulle invitere de øvrige deltagere på en tur i havet som start på en ny dag.

- Det passede bare megagodt ind som en ny start, og det trængte vi til, fortæller Maja.

LÆS OGSÅ: Se deltagerne: Nyt boligprogram giver ‘Nybyggerne’ kamp til stregen

Har lært meget af 'Sommerdrømme'

Maja og Anders var ifølge dem selv ikke gode til at tale om deres udfordringer førhen, men efter at have været med i 'Sommerdrømme' har det ændret sig.

- Vi har jo stor erfaring med at arbejde sammen, da vi også har virksomhed sammen, men det her var bare en helt anden konstellation, så det var sjovt at prøve, når man var under pres, fortæller Anders, og Maja er meget enig.

- Vi har aldrig prøvet at arbejde under pres og med så lidt søvn, så vi blev gode til at kommunikere med hinanden. Vi kender jo hinanden så godt, så tit behøver man ikke engang sige noget, fordi man ved, hvad den anden tænker og tror. Men her fandt vi bare ud af, at vi var nødt til at åbne vores mund lidt mere, for ellers blev ting hurtigt misforstået.

LÆS OGSÅ: Linse sætter ord på: Sådan sagde vi farvel til Jytte

Parret har da også kunne mærke en forskel på deres kommunikation, efter byggeprojektet blev afsluttet.

- Man skal ikke gå og surmule, så skal man åbne munden med det samme. Og det synes jeg, at vi er blevet meget bedre til, fortæller Maja.

LÆS OGSÅ: Silas Holst åbner online danseskole

Amagerhylden kom op i stuen i sommerhuset, og Maja må indrømme, at hun endte med at blive glad for den.

- Den gjorde det egentlig meget godt, hvor den stod, og det kan jeg også godt indrømme bagefter, griner Maja.

LÆS OGSÅ: ENDELIG! Türker åbner donut-butik i København

Se klippet herunder, hvor Maja og Anders bliver uvenner over Anders' nye møbel.

LÆS OGSÅ: Mygind & Co vender tilbage: Ny sæson af 'Sommerdahl'