Ida afslører: Her er sandheden om mig og Fie Laursen

Ida giver nu sin version af, hvad der er op og ned imellem hende og Fie Laursens fortid, samt hvor de to står i dag.

Imens Ida Søjborg deltog i TV3-programmet 'Love Island' tilbage i de sidste kolde måneder af 2018, så stod Fie Laursen frem og fortalte, at de to havde datet. Kort tid efter, at Ida kom tilbage til Danmark igen, så kom det da også frem, at Ida havde været sin 'Love Island'-kæreste Jonas utro med selvsamme Fie Laursen.

LÆS OGSÅ: Amalie Szigethy har mistet sin far

Det gav selvsagt ekstra opmærksomhed til den nyudklækkede realitydeltager Ida, at hun blev kædet sammen med skandaledronningen Fie Laursen, og det var ikke lige nemt for Ida.

- Der var til dels noget, der var sandt og mange rygter. Men det tog ret hårdt, for jeg var lige kommet hjem og vidste ikke rigtigt, hvordan omverdenen ligesom ville tage én, fortæller Ida til Realityportalen.

Herunder kan du se et billede af Ida og Jonas, da de nåede til finalen som kærestepar i 'Love Island'

Jonas og Ida blev nummer 2 i 'Love Island' tilbage i december 2018 (Foto: TV3)
Jonas og Ida blev nummer 2 i 'Love Island' tilbage i december 2018 (Foto: TV3)

LÆS OGSÅ: 'Love Island'-babe afslører fortid med TopGunn

Datet længe eller uskyldige skriverier?

Ida forsøger derfor nu at give sin version af, hvad der virkelig er op og ned i hendes og Fie Laursens fortid og forhold, og hun starter fra begyndelsen.

- Inden 'Love Island', der har Fie og jeg set hinanden én gang, tror jeg - vi har aldrig kysset inden det, vi hang ud med en fælles ven på daværende tidspunkt, hvor der var en lille smule flirt, og vi havde skrevet en lille smule sammen, starter hun.

Det var Fie Laursen, der dengang i slutningen af 2018 selv udmeldte på sin blog, at hende og Ida tidligere havde datet on/off i et stykke tid, mens Ida dengang fejede det væk og slog fast, at der kun havde været tale om uskyldige skriverier.

LÆS OGSÅ: Ærlig 'Paradise'-babe: Jeg tog 15 kilo på efter optagelserne

Utro med Fie

Efter Ida kom hjem fra 'Love Island' med den daværende kæreste Jonas, som hun havde fundet i programmet, så møder hun så igen Fie til en realityfest, fortæller hun.

- Jeg bliver faktisk rigtig fuld, og jeg drikker ikke normalt, for jeg kan ikke lide at være fuld, men jeg kan ikke tage med i byen. Det ender så faktisk med, at jeg tager med Fie hjem, forklarer hun og fortsætter:

- Jeg sover der ikke, jeg tager med min veninder hjem, men jeg ender med at kysse med Fie den aften, hvor Jonas er ude og hygge sig også tydeligvis, griner Ida om den famøse episode, hvor hun var Jonas utro med Fie Laursen, mens Jonas var hende utro med 'Love Island'-baben Nathalie Loglo.

Herunder kan du se et billede af Nathalie kort forinden optagestart på 'Love Island'

Nathalie Loglo, da hun som 23-årig var med i 'Love Island' (Foto: Michael Stub)
Nathalie Loglo, da hun som 23-årig var med i 'Love Island' (Foto: Michael Stub)

LÆS OGSÅ: Mie og Wafande forklarer: Venskabet har udviklet sig

Jonas og Ida endte da også med at gå fra hinanden, og Ida indrømmede også dengang efter kort tid, at hun selv havde været Jonas utro med Fie Laursen. Nu fortæller hun, at hun faktisk allerede dagen efter det forbudte kys, tog hjem til Fie igen.

- Så dagen efter skriver vi lidt sammen, og der tager jeg faktisk hjem til hende igen. Og der sover jeg der, og hygger med hendes bror og hans kammerat der, og vi kysser også igen. Og det er sådan set det, forklarer Ida og understreger, at hun og Fie Laursen altså aldrig nåede længere end at kysse.

LÆS OGSÅ: Fie Laursen afslører: Derfor har disse ‘Forsidefruer’ blokeret mig

Blokeret

Efterfølgende gled det dog lidt ud i sandet mellem Ida og Fie, og siden er det altså ikke gået fremad.

- Og så har der været lidt beef frem og tilbage med, at jeg ikke mener, hun er et skide godt forbillede på de sociale medier og diverse ting. Men nu har jeg ikke hørt fra Fie længe, hun har blokeret mig i lang tid, det tror jeg ikke, hun har mere, men der er ikke noget mellem mig og Fie længere, der er ikke sådan noget beef som sådan, men jeg kan ikke stå inde for det, hun gør, det må jeg være ærligt og sige, slutter Ida af.

Herunder kan du se videoen, hvor Ida og Samantha svarer på spørgsmål - såsom hvad historien mellem Ida og Fie i grunden var

 
Vis dette opslag på Instagram
 

Et opslag delt af Realityportalen (@realityportalen.dk)

LÆS OGSÅ: TV3-deltager i stort vægttab: Min kæreste tændte ikke på mig længere