Ibi Støving syg på tv-optagelser: Jeg var i chok

I tv-programmet ‘Gennem Grand Canyon – Det vildeste eventyr’ bliver Ibi Støving virkelig sat på prøve.

Af Kenth G. Madsen - 10. september 2022 kl. 15:55

16 dage på gyngende grund i Colorado-flodens brølende og farlige strømfald endte med at blive en forfærdelig oplevelse for Ibi Støving, der medvirker i Warner Bros Discoverys nye serie ‘Gennem Grand Canyon – Det vildeste eventyr’ sammen med fem andre kendte.

Artiklen fortsætter under billede…

Musikidolet Mohamed Ahmed Abdulkadir alias Skinz, tv-vært Ibi Støving, 47, eks håndboldspilleren Jesper Nøddesbo, 41, samt skuespillerne Lise Baastrup, 38, og Andreas Jessen, 33, fik et godt sammenhold under den ekstreme tur gennem Grand Canyon i riverrafting-både. (Foto: Peter Hauerbach)

– Det var ikke Djurs Sommerland. Da vandet skilte sig ad, kiggede man fra båden ned i en ti meter dyb slugt, og her dykkede båden så med alle passager ned i det iskolde vand og poppede siden op igen. Den slags var der så lige 200 af. Det gad jeg godt lige at have vidst. Jeg var i chok hver dag, fortæller 47-årige Ibi Støving til HER&NU og uddyber, hvorfor hun ikke var bedre forberedt:

LÆS OGSÅ: CHOK: ‘Forsidefrue’ på hospitalet efter voldsom blødning

– Jeg er frygtsom af natur og ville ikke vide for meget, så jeg endte med at blive meget overrasket over, hvad vi skulle udsættes for.

– At træde af på naturens vegne foregik i en spand, og den skulle vi have med os i 16 dage, for det er strengt forbudt at efterlade noget som helst i dette naturreservat, fortæller en lettet Ibi. (Foto: Peter Hauerbach)

Udsættelsen for daglige angstanfald endte da også med at få helbredsmæssige konsekvenser for tv-værten.

Tilbage i 2015 blev Ibi Støving indlagt på Rigshospitalet med akut, dobbeltsidet nyresvigt og var tæt på at dø af det. I dag er hendes nyrefunktion på under 50 procent, og hun er kronisk nyresyg, så ved fysiske og mentale belastninger kan hun risikere at blive syg. Og det blev hun.

LÆS OGSÅ: Taler ud om skilsmissen

– På et tidspunkt fik jeg feber, fordi jeg havde sovet dårligt i plaskvådt tøj under en frygtelig sandstorm. Jeg blev nødt til at sætte mig ind i ledsagerbåden bagefter for at hvile og få søvn, så feberen kunne gå væk, forklarer hun videre om den ekstreme tur i et af verdens mest særegne landskaber.

– Heldigvis fik jeg det bedre efter nogle timer, fortæller hun videre. Men turen havde også sine positive sider.

Mellem de brølende strømfald herskede der også stilhed i Grand Canyon. (Foto: Warner Bros. Discovery)

– Det gode var de spændende historier, vi fik med på vejen fra det indianske folk. At røre ved klipper og sten, der er tre milliarder år gamle og befinde sig 180 meter under jordens overflade. Jeg blev beriget, men waterrafting behøver jeg ikke prøve igen, fastslår Ibi Støving, der først her fire måneder efter har fået sin normale menstruation tilbage. Belastningen havde altså virkelig påvirket hende.

‘Gennem Grand Canyon – Det vildeste eventyr’ havde premiere torsdag den 1. september på discovery+ og Kanal 5.

LÆS OGSÅ: Nyt tv-program: Fra ‘Vild med dans’ til ‘Vild med håndbold’

 

Læs mere om