Ibi bliver vært på nyt underholdningsprogram

Ibi bliver vært på et helt nyt underholdningsprogram.

Af Rikke Lynge - 12. oktober 2021 kl. 13:10

Ibi Støving bliver meget snart vært for TV 2’s nye lørdags-underholdningsprogram ‘Hvem holder masken?’, som er et populært udenlandsk koncept med titlen ‘The masked singer’.

10 kendte personligheder har sagt ja til at medvirke for at underholde hele Danmark, og deres identitet er tophemmelig. De 10 kendte er forklædt i hver deres forrygende figur – en helfigurs-forklædning, som du aldrig har set det i et dansk tv-show før. De 10 kendte danskere, der medvirker, arbejder professionelt med noget vidt forskelligt, men fælles for dem alle er, at de går på scenen for at synge og optræde i hver deres forklædning. Vi hører deres ægte stemmer, når de synger, men når de taler, er deres stemmer forvrængede. Op til hver optræden vil der være ledetråde, der kan hjælpe med at afsløre deres identitet – men også røgslør, så det ikke bliver alt for nemt at gætte, hvem der gemmer sig bag maskerne.

LÆS OGSÅ: Christian efter ‘Robinson’: Jeg har forandret mig

Artiklen fortsætter under videoen, hvor Lene Beier fortæller om sine nye tv-planer.

LÆS OGSÅ: Laura Drasbæk afslører: Jeg gik bersærk!

I studiet sidder et publikum klar til at stemme på den figur, de holder med – deres favoritfigur. For figurerne gælder det om at gøre mest muligt ud af deres sceneshow og sang – og få flest stemmer. For den figur, der får færrest stemmer, ryger ud og når dermed ikke til den store finale. Når figuren skal forlade programmet, er det også her, vedkommende skal afsløre sin sande identitet.

Det er ikke kun seerne, der gætter med på, hvem der gemmer sig bag masken. I studiet sidder fire kendte danskere, ‘Detektiverne’, klar til sammen med seerne at gætte det bedste, de har lært.Efter hver optræden skal de hver især komme med deres bud på, hvem der netop har optrådt på scenen, for de har heller ingen anelse om, hvem der deltager i ‘Hvem holder masken?’. I den danske version af ‘The Masked Singer’ kommer detektivpanelet til at bestå af Peter Frödin, Mille Dinesen, Sofie Jo Kaufmanas og Frederik Cilius.

LÆS OGSÅ: Vil være forældre sammen: Afslører deres deadline

– Jeg har set programmerne fra både Sverige og England og blev lynhurtigt fanget af det. Jeg synes, det er superunderholdende, og jeg glæder mig SÅ meget til selv at blive en del af de danske programmer. For mig handler det om at være en åben fyr og bruge alle de ledetråde, som vi får i løbet af programmerne, og så forhåbentlig gætte, hvem der gemmer sig inde bag maskerne. Jeg håber, at alle vil tage rigtig godt imod de her programmer. Jeg er sikker på, det bliver både sjovt og underholdende – og også virkelig spændende, siger den tidligere dommer i ‘Danmark har talent’ Peter Frödin.

LÆS OGSÅ: Følte sig for tyk til tv: Jeg besluttede mig for at leve

Også skuespiller Mille Dinesen ser frem til at være med i programmet.

– Det er jo et helt crazy koncept, og det bliver så sjovt at følge og gætte på, hvem der gemmer sig af virkelig modige mennesker bag de sejeste, sødeste og varmeste masker og kostumer. Jeg kommer til at være i en helt anden rolle, end jeg plejer, og jeg glæder mig til den rutsjebanetur ud i gætteland, som det helt sikkert bliver – og en skide sjov en af slagsen, siger Mille Dinesen.

‘Hvem holder masken?’ har premiere lørdag den 6. november på TV 2.

LÆS OGSÅ: Geggo efter barsel: Det er grænseoverskridende

Læs mere om