I skarp kritik af 'Den store bagedyst'

Frederikke har mange mindre pæne ting at sige om 'Den store bagedyst' - om alt lige fra tilrettelægningen af programmet til det trofæ, hun vandt.

Sidste sæsons vinder af 'Den store Bagedyst', 25-årige Frederikke Legaard, er med i det seneste afsnit af Heartbeats-podcasten 'Rejsen', og her deler hun i skarpe vendinger sin utilfredshed med programmet.

- Jeg havde svært ved at acceptere, at jeg havde været med i et realityprogram, da jeg fandt ud af det, forklarer hun i podcasten og understreger, at hun ikke havde gennemtænkt, at 'Den store bagedyst' var et realityprogram.

LÆS OGSÅ: SE BILLEDERNE: Politiet ude i Mai Manniches butik

"I har ødelagt det fuldstændig for mig"

At 'Bagedysten' var et realityprogram, fandt Frederikke ikke mindst ud af undervejs i optagelserne af programmet, hvor hun ikke kom på god fod med tilrettelæggerne. Hun endte med konsekvent at sige fra overfor dem, fordi de blandt andet ville tage hendes oprigtige reaktioner om og i stedet få hende til at skrue op for dem.

- Man står sådan: "Det er nul procent ægte det der, det har jeg ikke lyst til", og de siger: "Kom nu, kom nu, vi kommer til at klippe det fedt sammen, kan du ikke bare hoppe lidt og danse lidt?", og jeg så er sådan: "Det har jeg seriøst ikke lyst til, fordi det er ikke sådan, jeg har det lige nu. I har faktisk ødelagt det fuldstændig for mig", husker hun tilbage.

Herunder kan du se Frederikke med de andre 'Bagedyst'-deltagere i 2019

Deltagerne i 'Den store bagedyst 2019' var Frederikke, 23, Louise, 37,Fillip, 30, Rikke; 30, Henrik, 32, Victoria, 28, Mia, 18, Beate, 26, Rasmus, 37 og Pia på 59 år. (Foto: Carsten Mol/DR)
Deltagerne i 'Den store bagedyst 2019' var Frederikke, 23, Louise, 37,Fillip, 30, Rikke; 30, Henrik, 32, Victoria, 28, Mia, 18, Beate, 26, Rasmus, 37 og Pia på 59 år. (Foto: Carsten Mol/DR)

LÆS OGSÅ: 'Bagedyst'-vinder afslører fortid med Casper Christensen

Derfor gav hun sig blandt andet også til at bande, når hun ikke ville filmes, så de ikke kunne bruge optagelserne, forklarer hun med et grin i podcasten.

En pisse lorte grim plastikpokal

Frederikke, der er uddannet skiltetekniker, fortæller også, at 'Bagedyst'-trofæet, som hun modtog sammen med titlen som vinder i 2019, heller ikke var helt fin i kanterne.

- Man vinder en pisse lorte grim plastikpokal, som ligner, den er lavet af glas, og den er lavet af plastik. Det er faktisk en skiltetekniker, der har lavet det job bagpå, fordi man putter sådan noget folie på, som man monterer, og det kunne jeg se, at der var luftbobler i - det er teknisk forkert, siger hun med et grin og fortsætter:

LÆS OGSÅ: HUSKER DU? De tidligere vindere af 'Den store bagedyst'

- Men jeg er jo glad for den! Jeg har brugt den som dørstopper og bogholder og alt muligt, griner hun og understreger, at det er æren, der er den vigtigste gevinst ved sejren.

Herunder kan du se en glad Frederikke med blomster og trofæ efter 'Bagedyst'-sejren

Frederikke fik overrakt blomster og en 'pisse lorte grim plastikpokal', da hun vandt 'Den store bagedyst' 2019 (Foto: Torben Hrab/DR)
Frederikke fik overrakt blomster og en "pisse lorte grim plastikpokal", da hun vandt 'Den store bagedyst' 2019 (Foto: Torben Hrab/DR)

LÆS OGSÅ: CHOK! Bendtner smider Philine ud

Holdte kritikken hemmelig

Frederikke har ikke tidligere stået frem med sin kritik af 'Bagedysten', men i stedet bare holdt den for sig selv, forklarer hun.

Men nu har hun alligevel givet slip og lufter endelig sin utilfredshed med kageprogrammet i 'Rejsen'-podcasten.

- Jeg er da bange for, at der sidder en eller anden DR-chef og bliver vildt sur, griner hun.

Frederikke vandt frem på sin kreativitet og sit solide håndværk i 'Den store bagedyst'

Særligt Frederikkes miniature kaffebord af lemon drizzle kage vakte opsigt (Foto: DR)
Særligt Frederikkes miniature kaffebord af lemon drizzle kage vakte opsigt (Foto: DR)

LÆS OGSÅ: Blomsterberg indrømmer: Jeg savner ‘Bagedysten’

En mindre nedsmeltning

Frederikke fortæller også, at de ti uger med 'Bagedyst'-optagelser var noget af det hårdeste, hun har prøvet både fysisk og psykisk. Blandt andet var hun ikke glad for det forventningspres, hun følte, fulgte med ved at vinde mesterbager-forklædet, som hun gjorde adskillige gange undervejs i programmet.

- I program otte havde jeg lige sådan en mindre nedsmeltning i den hemmelige udfordring og var sådan: "Jeg ved ikke engang, om jeg kan filme dagen efter", fordi det var for hårdt. Jeg kunne slet ikke være i det, forklarer hun.

LÆS OGSÅ: Vinder 'Den store bagedyst': Trofæet gemt væk i fem måneder

Heller ikke opmærksomheden efter, at hun havde deltaget i programmet, var hun meget for. Derfor var hun glad for, at hun befandt sig i amerikanske Brooklyn, hvor hun studerede, mens størstedelen af programmet blev sendt. På den måde kunne hun holde sig lidt på afstand af det hele. Og på samme måde tog hun SIM-kortet ud af sin telefon, så de mange interesserede journalister ikke kunne få fat på hende.

Frederikke i 'Den store bagedyst' 2019

Frederikke i 'Den store bagedyst' 2019 (Foto: DR).
Frederikke i 'Den store bagedyst' 2019 (Foto: DR).

LÆS OGSÅ: Umut viser kæresten frem

Der er intet, der er så skidt..

Heldigvis er det ikke alt ved 'Den store bagedyst', som den tidligere vinder er utilfreds med.

- Selve resultatet af deltagelsen har jo bare været virkelig god, og jeg har været virkelig glad, og jeg er stadig den dag i dag virkelig glad for den taktik, jeg havde fra start, som var at holde mere tilbage for min personlighed og lægge mere fokus på værket i sig selv og kagerne, fordi det har jo gjort, at dem, der kan huske mig, kan også huske mig for det, jeg har lavet og ikke bare fordi, jeg hoppede, når jeg vandt mesterbager-forklædet, fortæller hun.

Du kan høre hele 'Rejsen'-podcasten med Frederikke Legaard HER.

LÆS OGSÅ: Lena tyvstartede: Gik på kursus hos to tidligere 'Bagedysten'-deltagere

LÆS OGSÅ: Silas Holst svarer på skarp kritik