I beautyboxen med Annemette Voss: Smilerynker er nu engang de smukkeste

'Bagedyst'-stjernen skal i værste fald opereres i hjernen, men den nye diagnose har givet hende fokus på det, der gør hende glad.

Vinterbadning, optimisme og kosttilskud er lidt af det, der holder 'Bagedyst'-vinderen sprød.

- Smil mere. Altså virkelig. Drop bekymringerne og smil dig igennem livet. Smilerynker er nu engang de smukkeste - langt smukkere end bekymringsrynker, lyder det fra Annemette Voss Fridthjof, da hun inviterer Her & Nu indenfor i sin beautybox.

LÆS OGSÅ: 'Bagedyst’-stjerne lykkelig: Kan ikke vente til september

At tusindkunstneren med det alenlange CV - 'Bagedyst'-vinder, foredragsholder, arkitekt, kunstmaler, helsekostproducent m.m. - overhovedet har overskud til at smile til verden for tiden, er noget af en bedrift.

I starten af februar modtog Annemette Voss nemlig den nedslående diagnose, at hun har en cyste på hypofysen i hjernen. Efter flere måneder med konstant hovedpine blev Annemette MR-scannet, og her fandt lægerne årsagen til den 37-årige 'Bagedyst'-stjernes lidelser.

Skidt fra kanel

Hvor mange af os var sendt til tælling af en lignende diagnose og udsigten til måske at skulle opereres, har det ikke fået Annemette Voss til at opgive ævred. Tværtimod.

LÆS OGSÅ: Tina Lund afslører flytteplanerne

I stedet for at leve i angst, har diagnosen været en katalysator for en ny klarhed. En opvågning. Annemette har sat sit liv og værdier under lup. Skidt er skilt fra kanel, og alt det forlorne er skåret væk. Hovedfokus er nu ægte livsglæde for 'Bagedyst'-vinderen.

- Jeg er helt rolig og fokuserer utrolig meget på at være ægte glad! Det er én af årsagerne til, at jeg simpelthen har ændret fuldstændig retning i mit liv. Fra nu af vil jeg gøre nærmest alt for udelukkende at beskæftige mig med ting, jeg synes er inspirerende og sjove. Jeg er bare HELT færdig med at jagte pengene, tiden, succesen eller noget andet, der lyder sjovt, men som bare er forbundet med stress. Det jeg jagter nu er glæde. End of story, skriver Annemette Voss hudløst ærligt på sin blog.

LÆS OGSÅ: Laber i læder: Go' Stil med Annette Heick

Tusindkunstner

Kunstmaling, fintuning af online-foredrag, smykkedesign og markedsføring af sit nye helsekostfirma - Beautyforce Denmark - er nogle af de mange glædefremkaldende aktiviteter, som Annemette fordyber sig i nu. Og til efteråret udgiver hun og 'Bagedyst'-kollegaen og chokolatieren Iben Devantie bogen 'Chokoladesucces'.

- Forude er der nogle super spændende samarbejder, som jeg glæder mig meget til at løfte sløret for. Hvis alt falder på plads, er der tale om nogle virkelig vidtomspændende opgaver, som jeg imødeser med stor entusiasme, lyder det fra det ukuelige livsstykke.

LÆS OGSÅ: Ung mor underrettet til kommunen efter 'Luksusfælden'

Dyk ned i Annemette Voss' beautybox her:

Bambi vipper

- Fra naturens side har jeg hverken særligt lange eller mørke vipper, så det siger måske sig selv, at jeg er stor fan af vippeserum fordi det hjælper mig med at få mere fylde og længde på mine vipper. Jeg har været bruger af Sanzi Beautys vippeserum længe - og for mig er det den absolut bedste vippeserum på markedet - jeg er vild med at jeg ikke får misfarvninger på øjenlågene, når jeg bruger den, siger Annemette om Sanzis 'Eyelash Growth Serum', som findes i 2 ml til 390 kr. og 5 ml til 590 kr.

LÆS OGSÅ: Her er de største ‘X Factor’-skandaler

Laber hud

- RazSpas 'Repair' er mit 'go to' produkt. Altid. Det er det eneste beauty-produkt, som jeg deler med hele min familie - altså alle tre drenge og min mand. 'Repair' kan bare løse nærmest alle problemer - lige fra små skrammer, brandsår og bumser til udslæt på øjenlågene, røde numser og tørre læber, lyder Annemettes lovprisning af RazSpas klassiker til 295 kr.

- Med RazSpas 'Hh' (490 kr.), 'E' (265 kr.) - og 'A' (430 kr.)-vitamin serum er der tale om tre forskellige produkter, men det er simpelthen de tre produkter, der har udrettet de største mirakler for min huds spændstighed og renhed længe. Jeg er SÅ glad for de produkter. Alle mine mange misfarvninger (pigmentfejl) i huden er borte, og jeg får langt færre udbrud, når jeg kombinerer dem med mit daglige indtag af kosttilskud.

LÆS OGSÅ: Så dårlig er ‘De unge mødre’-Lunas økonomi

Hårrejsende

- Efter et længerevarende samarbejde med Zenz Organic Products må jeg indrømme, at jeg er blevet afhængig af deres hårpleje. Men der er særligt et produkt som jeg slet, slet ikke kan leve uden. Det er min hårpudder, som giver struktur og fylde til mit hår, og som efterlader mit 'daggamle' hår friskt at se på efter blot et par drys, afslører Annemette Voss om favoritten - 'Volume Hair Powder Pure No. 89' til 169,95 kr.

LÆS OGSÅ: Melvin Kakoozas afløser: Her er den nye ‘X Factor’-vært

I bevægelse

- Jeg vinterbader på tredje år. Hver dag. I år er det lykkedes mig at få min mand med ‘på bølgen’, og han er mindst ligeså afhængig som jeg er nu. Jeg kan sket ikke undvære det. Jeg bader gerne flere gange om dagen (jeps, det er sandt) og gerne i iskoldt vand med store isflager - det er bare det bedste! Derudover så går min mand og jeg lange ture flere gange om ugen. Vi arbejder jo sammen nu - også lidt som en følge af nedlukningen, og at han mistede sit job i sensommeren - og nu har det vist sig, at vi er et mega godt team. Vi arbejder godt sammen, og det er skønt at kunne kombinere arbejde og møder med gåture i det friske vejr.

LÆS OGSÅ: Fra millionær til hjemløs: Her har du set ‘Luksusfælden’-deltager før

May the force be with you...

- Jeg har taget 'Silica Boost Beauty Caps' (349 kr.) fra mit eget firma Beautyforce Denmark i et par år nu. Vi har været i gang med udviklingen længe - og det giver mig resultater. Jeg kan se stor forskel i de perioder, hvor jeg af en eller anden grund holder pause fra at tage det. Fremover vil jeg være god til at tage mit kosttilskud hver eneste dag - året rundt. Det vedligeholder min hud, mit hår og mine negle.

LÆS OGSÅ: TV 2 melder ud: Flere ændringer i ‘X Factor’

Velduftende minder

- Jeg husker at gå rundt i Føtex og dufte til parfumer fra serien D.A.T.E. Jeg var helt vild med den lilla dame og den laksefarvede dame. Da jeg fik lov at få sådan en parfume kunne jeg næsten ikke bære det - jeg var så stolt og følte mig meget voksen, husker Annemette Voss. Den første parfume hun selv købte var Jean Paul Gaultiers ikoniske timeglasformede flakon 'Classique' (605 kr.).

- Wauw, jeg elskede den duft! Den minder mig om teenageforelskelse, berusende kærlighed og ungdommelighed.