Hvad skete der med Emilie og Jonas efter 'Paradise'? Nu åbner de op

De var sammen fra start til slut og sagde begge, at de var glade for hinanden. Hvad skete der efter 'Paradise'?

Udover Anna og Oliver og Sarah og Tobias, var Emilie og Jonas et af de faste 'Paradise-kærestepar' i årets sæson.

Deres flirt begyndte faktisk samme dag, Emilie tjekkede ind, da hun valgte Jonas som partner, og siden har seere kunnet se de to dyrke nærmest daglig lagengymnastik. Hen mod slutningen indrømmede Emilie da også, at hun havde fået følelser for Jonas, og han var - med egne ord - blevet glad for Emilie.

LÆS OGSÅ: Sød musik hos realitypar: ‘Paradise’-Daniel har fundet sin shewolf

Så hvad skete der efter eventyret i Mexico? Det har Realityportalen spurgt både Jonas og Emilie om.

Der var aldrig rigtig kærlighed

- Jeg tror, Emilie blev lidt gladere for mig end omvendt, fortæller Jonas og fortsætter:

- Der var aldrig rigtig nogle følelser. Men når man går op og ned ad hinanden hver dag, så udvikler det sig ret hurtigt, hvis man synes godt om en anden. Og skal man holde hovedet koldt på 'Paradise', så må man altså skyde kanonen af ind imellem. Jeg var glad for Emilie som min partner og synes, hun er super skøn, men der var aldrig rigtig kærlighed.

LÆS OGSÅ: ÅH NEJ! Hot ‘Paradise’-par går hver til sit

Jonas og Emilie sås en enkelt gang, da de var tilbage i Danmark, men heller ikke det var på et romantisk grundlag:

- Det var egentlig ikke for at ses på den måde. Emilie skulle lave noget inden 'Distortion', så det var i den sammenhæng - altså intet kærlighed i luften, forklarer Jonas, der også fortæller, at Emilie aldrig delte nogle romantiske følelser med ham.

LÆS OGSÅ: Iskold luft mellem 'Paradise'-hunks: Ville ønske, vi aldrig havde mødt hinanden

Spørger man Emilie, er der også en ret simpel grund til, at det aldrig blev til mere end end 'Paradise'-flirt:

- Vi ramte Danmark, og så rammer virkeligheden, forklarer hun og uddyber:

- Så finder man bare stille og roligt ud af, at det nok mere var i Mexico og under de rammer, at det skulle være - så der var ingen rigtige kærlighedsfølelser.

LÆS OGSÅ: ÅH NEJ: ‘Paradise Hotel’ rammes nu også af corona

LÆS OGSÅ: Grædende Amalie: Jeg bliver mobbet