'X Factor'-gruppen Embrace. Anilde og Azilda fra Holstebro. Vandt X Factor 2016. (Foto: James Alexander Thisted)
'X Factor'-gruppen Embrace. Anilde og Azilda fra Holstebro. Vandt X Factor 2016. (Foto: James Alexander Thisted)

Husker du 'X Factor'-vinderne 'Embrace'? Azilda går solo med ny EP

Søsteren Azilda er klar med ny musik.

Tilbage i 2016 vandt pigegruppen 'Embrace' 'X Factor'. Gruppen bestod af søstrende Anilde og Azilda. Efter 'X Factor' fortsatte gruppen under navnet 'Kaputu', men i dag laver de to søstre ikke længere musik sammen.

LÆS OGSÅ: 'X Factor'-vinder og kæresten planlægger graviditet: Starter fertilitetsbehandling

Artiklen fortsætter under videoen af 'X Factor'-vært Sofie Linde. 

Men det afholdte ikke Azilda fra at lave sin egen musik.

I 2021 gik Azilda solo, og siden har hun udgivet singlerne ‘Come Over’ og ‘Green Light’, som både har skabt opmærksomhed på DR, i Bands of Tomorrow og ikke mindst som Ugens Upcoming på P3. I dag udkommer så Azildas første single i 2023 - 'Till u hurt me (love this city)’, og til april kommer hendes debut EP ‘Itsazilda’.

Sangen markerer også starten på et nyt samarbejde med produceren Malthe Seierup, der bl.a. har nydt bred anerkendelse for sit arbejde med artister som Svea S, SOÉL og Jonahh.

LÆS OGSÅ: ‘Paradise’-vinder afslører traume: Forgiftet og seksuelt misbrugt

- Vi har især fundet inspiration i kunstnere som NAO og Thirdstory, og jeg glæder mig virkelig til, at folk skal høre denne her side af mig som artist, forklarer Azilda, mens et stort smittende smil spreder sig på hendes læber.

- Mine tidligere sange har været meget upbeat festmusik, men på den kommende sang inviterer jeg folk ind i mit dybeste indre, uddyber hun i en pressemeddelelse.

LÆS OGSÅ: Emili Sindlev til privat middag med Kim Kardashian

Som fireårig flygtede Azilda Kaputu til Danmark sammen med sin familie. Opvæksten i Holstebro bar præg af, at hun og familien så anderledes ud end langt de fleste andre i området. Selv siger Azilda, at hun som lille drømte om en karriere inden for musikken, men at hun ikke troede, der var plads til en pige som hende i mediebilledet.

LÆS OGSÅ: Blachmans afsnit nummer 200: Ikke tilfreds

Sideløbende med solokarrieren er Azilda også korsanger for rapperen Icekiid, når hun altså ikke lige lægger stemme til forskellige karakterer i Pixar-film.

Azilda (Foto: PR)
Azilda (Foto: PR)