(Foto: Janus Nielsen)
(Foto: Janus Nielsen)

Husker du i 'Robinson'? Feber, tyfoner og lårbensbrud

Der er sket mange ulykker i tiden med 'Robinson'.

Mens nogle reality-programmer byder på sol og drinks, så er det helt bogstaveligt blodigt alvor i andre.

LÆS OGSÅ: De vinder ‘Nybyggerne’ 2022

Artiklen fortsætter under videoen.

'Robinson Ekspeditionen' er ikke kun dansk realitys flagskib, men også programmet, hvor det kan gå rigtig hårdt for sig. Ikke kun verbalt, når deltagerne farer i hovederne på hinanden, men også fysisk.

En ting er den bagende sol og den manglende mad, men livet på en øde ø er ikke ufarligt og dysterne i 'Robinson Ekspeditionen' bestemt ikke altid ufarlige.

LÆS OGSÅ: Sådan lever Kjeldbjerg under 'Robinson'

Vi har samlet nogle af de mange ulykker gennem tiderne, der mange gange har betydet farvel til ekspeditionen for den enkelte deltager.

Ramt af Dengue

Jakob Kjeldbjerg styrer 'Robinson Ekspeditionen' 2022.(Foto: Anthon Unger)
Jakob Kjeldbjerg styrer 'Robinson Ekspeditionen' 2022.(Foto: Anthon Unger)

Ekspeditionslederen selv, 53-årige Jakob Kjeldbjerg, har også været ramt ganske alvorligt af sygdom i forbindelse med 'Robinson Ekspeditionen'. I 2010 foregik optagelserne i Malaysia, da hele produktionen blev ramt af denguefeber. Deltagere og produktion blev hurtigt evakueret fra øen Pulau Besar. Produktionen blev stoppet, og en af de hårdest ramte var Kjeldbjerg. I værste fald kan feberen udvikle sig med døden til følge.

Så galt gik det heldigvis ikke for ekspeditionslederen, som dog var hårdt ramt af enorm træthed, muskel- og ledsmerter.

Efter to uger valgte produktionen at genoptage optagelserne og efter nogle års pause er 'Robinson Ekspeditionen' i denne sæson tilbage i Malaysia.

LÆS OGSÅ: AFSLØRING: 'Bachelor'-par tager stort skridt i forholdet

Tæt på at drukne

Det gik rigtig galt, da en tyfon i 2011 ramte ekspeditionen og ikke mindst Karina Bruun Andersen, som selv følte, at hun var tæt på at dø under uvejret og på grund af manglende sikkerhed.

Deltagerne var som sædvanligt delt i to hold. Det ene på en strand, og det andet på en stor fasttømret tømmerflåde i en skovsø. Det gik grueligt galt, da tømmerflåden i den kulsorte nat rev sig løs og beboerne måtte evakueres. Med en tung rygsæk faldt Karina i vandet og kom ind under tømmerflåden. En oplevelse, hun senere kaldte en nærdødsoplevelse.

Heldigvis fik hendes holdkammerat, Tina Vilbrand, lynhurtigt fat i hendes regnslag og kunne trække hende op, men oplevelsen betød, at fire deltagere valgte at forlade ekspeditionen - Karina Bruun Andersen, søsteren Maria Bruun, Tanja Vesterby Mortensen og Tina Vilbrand.

LÆS OGSÅ: Rørt Esben Dalgaard: Denne historie kan han ikke holde ud

Skreg af smerte

Asma, 'Robinson' 2021. (Foto: Janus Nielsen)
Asma, 'Robinson' 2021. (Foto: Janus Nielsen)

Også sidste sæson gik det grueligt galt i 'Robinson Ekspeditionen', da Asma Saidi brækkede lårbensknoglen under optagelserne i Den Dominikanske Republik.

Allerede i premiereprogrammet skulle deltagerne igennem en svævebane, hvor Asma valgte at hoppe af undervejs på turen, da hun frygtede, at farten var alt for høj og ville ende virkelig galt.

Det gjorde det så alligevel, da lårbensknoglen sagde højlydt knæk, og Asma Saidi skreg af smerte, da hun ramte jorden. Asma blev kørt til hospitalet og opereret, men selv nu mere end et år senere er det ikke godt, forklarer hun til HER & NU.

- De havde ikke lavet operationen rigtigt, hvilket har betydet, at jeg har gået på et brækket ben i et år, og derfor skulle jeg opereres igen den 21. september. Derfor er jeg stadigvæk i gang med genoptræning, fortæller Asma Saidi.

LÆS OGSÅ: Lasse gav Heidi særligt løfte: Lille ny flytter ind

Blod, blackout og sejr

Nis Andreas Prio Sørensen vinder finalen i 'Robinson Ekspeditionen' 2019. (Foto: TV3).
Nis Andreas Prio Sørensen vinder finalen i 'Robinson Ekspeditionen' 2019. (Foto: TV3).

I 2019 gik det heldigvis ikke helt galt, - da det gik galt.

Nis Prio var presset til at præstere under den filippinske sol og satsede for voldsomt på en forhindringsbane. På en balancebom gled han og smadrede hovedet ned i en anden bjælke. Det sortnede, han fik blackout og blodet løb ned over hans ansigt. Øjenbrynet var flækket og Nis Prio blev sejlet til fastlandet og et hospital, hvor han blev syet.

Nis Prio slap derimod for en hjernerystelse og kunne vende tilbage til ekspeditionen, som han endte med at vinde foran Kenneth Jørgensen og Jaffer Janjooa.

Nis Prio tabte 12 kilo på ekspeditionens 44 dage og måtte ved hjemkomsten sygemeldes i 14 dage, fordi kroppen gjorde ondt, ligesom psyken havde svært ved igen at vende sig til en dagligdag.

LÆS OGSÅ: Kan du kende 'Robinson'-Emil? Her har du måske set ham før

Sendt hjem før det begyndte

Man skal virkelig være 'Robinson'-nørd for at kunne huske Jesper Nyeland Andersen - han blev nemlig sendt hjem igen til Danmark allerede før ekspeditionen begyndte i 2009.

Det var ellers en god historie. Jesper Nyeland Andersen var tidligere en flittigt brugt pornomodel under kunstnernavnet 'Robin', og nærmest allerede i flyveren til Malaysia blev han og 'Robinson'-kollegaen Therese Gry Trebbien kærlige. Men romancen fik aldrig lov til at udfolde sig på tv.

Den tidligere pornoskuespiller led af en medfødt fejl i blodpladerne, så hans blod ikke størkner så let.

Jesper Nyeland Andersen var ellers allerede undersøgt hjemmefra, men blev tjekket en ekstra gang i Kuala Lumpur, hvor lægerne ikke turde sende ham med videre på den endelige tur.

Og så måtte han igen på flyveren mod Danmark.

LÆS OGSÅ: SE BILLEDET: Thomas Blachman er blevet far igen

Kæmpede med skader

Casper er ved godt mod og er klar til den hårde genoptræning, så han kan komme med i 'Robinson Ekspeditionen' næste år. (Foto: Privat)

Han røg ud efter en dødskamp, men det var ganske tydeligt, at Casper Von Stellfeld Skou også kæmpede en aldeles umulig kamp mod sine skader i 2018.

Allerede i første program kom Casper til skade med skulderen, da han faldt tre og en halv meter ned fra en pæl og landede direkte på jorden. Det resulterede i et overrevet ledbånd i skulderen og to trykkede ribben, mens han også brækkede flere knogler i foden.

Og da han senere tabte dødskampen til Zanne Maibritt Øbakke og Dorthe Bjergsted var det ganske tydeligt, at han led med skulderen.

LÆS OGSÅ: Kæmpe uheld i ‘Robinson’: Hastet på hospitalet

Efterfølgende måtte Casper opereres i foden, mens skulderen krævede besøg hos både fysioterapeut og kiropraktor.

Casper truede faktisk med, at han ville vende tilbage i 'Robinson Ekspeditionen' året efter, hvis han skulle få chancen.

-  Jeg nåede ikke at være helt vildt presset på hverken sult eller psyke. Jeg blev kun presset fysisk grundet mine skader, desværre, sagde han.

LÆS OGSÅ: Sådan lever Kjeldbjerg under 'Robinson'