Husker du Hairon fra ’Paradise Hotel’?

Hun blev hurtigt populær blandt de øvrige deltagere og seerne af 'Paradise Hotel', og siden sin medvirken er der sket meget.

Den transseksuelle Hairon Gomes deltog i ’Paradise Hotel’ sæson 8, og har siden sin medvirken i det populære TV3-program, gennemgået en synlig forandring.

- Hairon var drengen, og nu har jeg skiftet navn til Nichole Valentina, som er kvinden. Jeg tror, at det gør det nemmere for folk at vænne sig til, at jeg er en kvinde, forklarer Nichole til Realityportalen.dk.

LÆS OGSÅ: Helle om 'Robinson'-exit: Den havde jeg ikke set komme

Kæmper med at skifte køn

Også rent fysisk, er der sket meget for den smukke 21-årige Nichole.

Der er sket meget for den unge kvinde, siden hun deltog i 'Paradise Hotel'. (Foto: privat)
Der er sket meget for den unge kvinde, siden hun deltog i 'Paradise Hotel'. (Foto: privat)

- Jeg er i gang med en proces på sexologisk klinik i København om at få en kønsskifteoperation. Det er virkelig noget bøvl, men jeg kæmper videre, siger hun og fortsætter:

- Jeg har fået lavet nye bryster, fået rettet min næse, og nu planlægger jeg at få rettet nogle af de små detaljer, som vil gøre mit udseende mere feminint. Så der er stadig et stykke vej, førend jeg er tilfreds.

LÆS OGSÅ: 'Diva'-Jeanette: Troede, man kunne stemme på Bin Laden

Kampen for anerkendelse

Nichole stammer fra Brasilien, og da hun var 14 år gammel, blev der lavet en dokumentar ’En feminin dreng’, som fulgte hendes kamp for anerkendelse og mødet med hendes biologiske far i Brasilien, som havde stærke meninger om hendes opførsel og påklædning.

- Jeg har ikke snakket med min biologiske far, siden jeg var 17 år, så jeg kender egentlig ikke hans holdning. Personligt er jeg ligeglad med, om han støtter mig eller ej. Min mor er der altid for mig, og min danske far har været en del af mit liv, siden jeg var et år gammel, og fra dem får jeg alt den støtte og kærlighed, som jeg har brug for, forklarer Nichole.

Efter hendes medvirken i ’Paradise Hotel’, har Nichole også mærket en forskel på omverdenens reaktioner.

- Folk har meget mere forståelse for, at jeg er som, jeg er. Jeg er et menneske som både kan grine og græde. Heldigvis behandler og respekterer folk mig som kvinde, så deres reaktion er heldigvis den rigtige, siger hun.

LÆS OGSÅ: Geggo: Mopper er min  bedste ven

Jeg er mange fyres hemmelige fantasi

Når man både er et kendt ansigt og offentligheden ved, at man er transkønnet, så kan det være svært at finde den rigtige fyr.

Brasilianske Nichole ved, at det kræver hårdt arbejde at opnå den perfekte krop. (Foto: privat)
Brasilianske Nichole ved, at det kræver hårdt arbejde at opnå den perfekte krop. (Foto: privat)

- Fyrene har ofte en hemmelig fantasi om at være sammen med en shemale (person med både kvindelige og mandlige kønsorganer, red), og så er de fuldstændig ligeglade med alt andet. Ofte er det en stor hemmelighed for deres venner, men det er fint med mig. Møder jeg fyren på gaden, så går jeg bare forbi ham, og lader som om ingenting er sket. Der er en stor forskel på sex med følelser, og sex uden følelser. Begge dele kan være dejligt, fortæller Nichole.

Men hun har endnu ikke fundet drømmefyren.

- Jeg har ikke fundet en kæreste og dater heller ikke nogen. Jeg venter stadig på ham, som kan leve op til mine standarder, afslutter hun.

Nichole Valentina kan igen opleves på skærmen, når hun til foråret medvirker i TV3's nye  program, 'Ton of cash'.

LÆS OGSÅ: TV3 præsenterer nyt program: 'Ton of cash'

Følg med på vores Facebook-side, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.