Husker du David Bertelsen fra 'De unge mødre'?

Vi lærte ham at kende i de tidlige sæsoner af 'De unge mødre'. Sammen med kæresten Bente og datteren Emma, fulgte vi forholdet og deres fælles kærlighed til fodboldholdet FCK.

Emma nyder lillebror Victor. (Foto: privat.)
Emma nyder lillebror Victor. (Foto: privat.)

Det var en meget ung David, der i tiderns morgen tonede frem på skærmen i 'De unge mødres' spæde opstart. Meget er sket siden da. Nu bor den 28-årige fyr sammen med sin nye kæreste, og er lige blevet far til sønnen Victor.

- Jeg arbejder ikke for tiden, da der ikke er så mange jobs. Men jeg starter på uddannelsen som socialrådgiver til januar. Og så har vi fået en søn, der hedder Viktor, han er fra 29. oktober 2013, fortæller en stolt David til Realityportalen.dk.

LÆS OGSÅ: Husker du Christina Brodersen fra 'De unge mødre'?

Samarbejder godt med Bente

David og eks-kæresten Bente, da de blot var 19 år, og netop var blevet forældre til Emma. (FOTO: SBS)
David og eks-kæresten Bente, da de blot var 19 år, og netop var blevet forældre til Emma. (FOTO: SBS)

Selvom forholdet til Emmas mor Bente allerede skrantede i programmet, har de to i dag et godt samarbejde, og løser tingene godt omkring Emma. David og hans kæreste har Emma fast hver anden weekend og næsten alle ferier. Derfor er han også klar til flere børn i fremtiden.

- Jeg vil gerne have mange børn, jeg elsker børn, siger David og fortsætter:

-Jeg bliver nok boende på Lolland, i hvertfald under min uddannelse, og så må vi se, hvad fremtiden ellers bringer. Jeg tager én dag af gangen. Men én ting er sikkert, jeg savner ikke at være på tv, slutter han af.

Følg med på vores Facebook-side, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser