Frede (Foto: TV2)
Frede (Foto: TV2)

HOT NEWS: Landmand-Frede har fundet kærligheden

Den 38-årige landmand har fundet kærligheden, efter TV2-programmet stoppede.

Der var ingen kærlighed til Frede i den seneste omgang af 'Landmand søger kærlighed', men han fik alligevel lidt ud af at deltage i programmet. Han har nemlig fundet kærligheden efterfølgende.

- Jeg har fået en kæreste for et par uger siden. Hun er 36 og har to børn, og hun er rigtig sød. Hun har mod på det hele og er ikke bange for noget, og det er jo et plus her på landet, siger Frede til Realityportalen.dk.

Det er 36-årige Nina, der er Fredes nye kæreste. (Foto: Privat)
Det er 36-årige Nina, der er Fredes nye kæreste. (Foto: Privat)

- Hun havde set mig i tv, og så skrev hun til mig. I starten skrev vi bare sammen som venner, men så tog vi på date og mødte hinanden. Og så har vi egentligt bare været sammen lige siden.

LÆS OGSÅ: ‘Landmand søger kærlighed’-Gitte: Derfor sagde jeg ikke ‘jeg elsker dig’ til Ole

Tager det roligt

Indtil nu er Frede godt tilfreds, og parret har allerede luftet idéen om at dele adresse. Men han slår også fast, at de tager det roligt lige nu.

- Jeg plejer at sige, at jeg lige skal bruge tre-fire måneder, før jeg kan se, om det er det helt rigtige. Og vi har jo kun kendt hinanden i kort tid, så vi skal jo ikke lige giftes endnu, fortæller Frede.

- Men vi har det godt sammen, og vi har snakket om, at det kunne være hyggeligt at flytte sammen, hvis det fortsætter med at gå godt.

Se flere billeder af Nina i galleriet over artiklen.

LÆS OGSÅ: HOT NEWS: Ung mor har fundet kærligheden

LÆS OGSÅ: ‘Landmand søger kærlighed’-Søren: Sådan går det i dag

Følg med på vores Facebook-side og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.