Stephanie Star om sin sexblog: Sådan har folk reageret

Den tidligere 'Singleliv'-deltager er ikke bange for at dele ud af sine seksuelle erfaringer.

I snart 17 måneder har Stephanie Star blogget for rapport.dk. Her deler hun blandt andet ud af sine erfaringer og svarer på brevkassespørgsmål. Stephanie Star er kendt for at være ligefrem, og det er læserne vilde med.

- Reaktionerne er overvældende. Jeg troede, at det ville dele vandene, men ak nej. Alle er vældig glade for det, som jeg skriver, fordi jeg tør at skrive det, som det er - lige på og hårdt, fortæller Stephanie Star til Realityportalen.dk.

LÆS OGSÅ: Joy opfordrer til at lægge smartphonen væk

Vil bryde fordomme

Hun er en fræk pige, hende Stephanie Star. (Foto: Thomas Samsøe)
Hun er en fræk pige, hende Stephanie Star. (Foto: Thomas Samsøe)

Da Stephanie Star blev kontaktet af rapport.dk og spurgt, om hun ville blogge for dem, blev hun lovet fri taletid og mulighed for at udtrykke sig gennem billeder. En mulighed som hun har taget til sig.

- Mit formål med bloggen er at turde skrive om alt det, som vi alle går og tænker på og tænder på. Resultatet er, at jeg får brudt tabuerne omkring disse ting- at det er okay at tænke vildt og anderledes, siger hun.

Foruden at være blogger, holder Stephanie Star foredrag og arbejder på sin kommende bog.

Læs Stephanies frække indlæg HER.

LÆS OGSÅ: 'Singleliv'-Anja: Blev droppet af Google

Følg med på vores Facebook-side, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser