Foto: Henrik Petersen
Foto: Henrik Petersen

HOT NEWS: 'Vild med dans'-vært scorer rolle i stor film

'Vild med dans'-værtinden springer ud i et stort nyt projekt.

Smukke Sarah Grünewald er i denne tid vært for syvende år i træk på det populære TV2-program 'Vild med dans'.

Tidligere har hun også været vært på programmerne 'Comedy Fight Club' på TV 2 Zulu, 'Med kærlig hilsen' på TV 2 samt 'Nytårsplaylisten' på TV 2, og så er der nok mange der kender hende fra TV 2 ZULU-serien 'Tomgang' og fra filmene 'Det andet liv' og 'Dirch', hvor hun har haft mindre roller.

LÆS OGSÅ: ‘Vild med dans’-stjernens store lykke: Vi skal giftes

LÆS OGSÅ: HOT NEWS: Mads Vad vender tilbage i ‘Vild med dans’

Nu får 'Vild med dans'-værtinden dog sin største filmrolle til dato, når hun i Søren Kragh-Jacobsens nye, store spillefilm LILLE SOMMERFUGL skal spille tjeneren Maja, der viser sig at have et hemmeligt forhold til guldbryllupsparret Ernst og Louises søn Lasse, spillet af Peder Thomas Pedersen. Her kommer Sarah Grünewald til at spille overfor en række af landets mest populære skuespillere som Jesper Christensen, Karen-Lise Mynster og Mia Lyhne.

- For mig som skuespiller er det at skulle arbejde sammen med Søren Kragh Jakobsen en stor drøm, der går i opfyldelse. Jeg glæder mig utrolig meget til at komme i gang igen, bruge mig selv som spiller i stedet for mit job som tv-vært, da det jo er helt anderledes, og så glæder jeg mig til igen at skulle være en del af en “film-familie”, som jeg allerede nu kan mærke er en dejlig en af slagsen, lyder det fra Sarah Grünewald i en pressemeddelelse fra HAVE Kommunikation.

LÆS OGSÅ: Lea Kessler forvist til kælderen under ‘Vild med dans’

AFSLØRING! Kesslers vilde rekordløn: Tjener kassen på ‘Vild med dans’

LILLE SOMMERFUGL er gået i optagelser i denne uge i Kerteminde på Fyn og er skrevet og instrueret af dansk films store humanist, Søren Kragh-Jacobsen. Filmen er et hjertevarmt komediedrama og får biografpremiere over hele landet 5. november næste år.

I LILLE SOMMERFUGL inviterer Den stædige landmand og svineavler Ernst og hans livsledsager Louise til guldbryllup i det lokale forsamlingshus med både dansktop musik og svingom. Men familien bærer på flere hemmeligheder, og Ernst gemmer på den største. I løbet af én lang festlig, berusende, overraskende, gribende og vemodig aften pibler sandhederne frem, og familien sættes på den ultimative prøve.

LÆS OGSÅ: Derfor har ‘Vild med dans’-vært klap for øjet

LÆS OGSÅ: ‘Vild med dans’-stjerne får VILD tatovering