Peter Ingemann ses her sammen med Jesper Skovsgaard, direktør for 2E Bolig Projektsalg, som har stillet 'Nybygger'-husene til rådighed for porgrammet(Foto: Jeanet Rosenkjær)
Peter Ingemann ses her sammen med Jesper Skovsgaard, direktør for 2E Bolig Projektsalg, som har stillet 'Nybygger'-husene til rådighed for porgrammet(Foto: Jeanet Rosenkjær)

HOT NEWS: Her vender ’Nybyggerne’ tilbage på tv

Snart kan du følge et nyt hold deltagere i det populære program.

De sidste to sæsoner har 'Nybyggernes' råhuse befundet sig i Farum på Sjælland, men nu er programmet altså flyttet til Aalborg, hvor deltagerne over ni uger og med 300.000 kroner på lommen har skullet bygge drømmehuset.

Vært på programmet, Peter Ingemann, har haft stor fornøjelse på optagelserne til programmet, der bliver sendt fra den 15. februar klokken 20.00. Hvilke fire par, der skal bygge og dyste sig til drømmehuset, er fortsat en hemmelighed, men Peter Ingemann mener, der er noget at glæde sig til.

- Det er nogle super stærke personligheder. Der er så meget i tv, hvor man konstruerer et drama og sådan noget. Der her er sgu ægte. Det er ægte kærlighed, det er ægte frustrationer, og sådan skal tv være, fastslår værten overfor Realityportalen.dk, da vi mødte ham til TVPRISEN i lørdags.

LÆS OGSÅ: 'Nybyggerne’ i Aalborg: Smugkig de nye huse

Peter savner 'Nybyggerne'

I øjeblikket rejser Peter Ingemann rundt i verden for at optage til programmet ’Størst’, men han ser frem til igen at skulle være sammen med deltagerne til live-finalen i ’Nybyggerne’ den 19. april.

- Jeg laver aldrig nogensinde tv uden at komme tæt på folk. Ellers keder det mig. Den første dag sagde jeg til de otte deltagere: ’Jeg ved ikke, om I har noget imod det, men jeg vil rigtig gerne lære jer at kende, og jeg kommer tæt på jer, hvis I også vil lade mig komme tæt på jer’. Det synes jeg, jeg er, fastslår Peter Ingemann og fortsætter:

- Ligesom når jeg er ude og lave ’Størst’, så når jeg sidder hjem i flyveren. Så tænker jeg på de mennesker, jeg har været sammen med i den der uges tid, og jeg savner dem, det gør jeg virkelig. Jeg vil ikke sige, de er blevet venner, men de er blevet tætte i hvert fald. Jo, jeg savner dem, men jeg glæder mig til at se dem den 19. april til finalen.

Du kan møde deltagerne, når den nye sæson af ’Nybyggerne’ fra onsdag den 15. februar klokken 20.00 på TV 2.

Se interviewet med Peter Ingemann i videoen herunder:

https://www.youtube.com/watch?time_continue=5&v=R7CuNRGFSKA

GALLERI: Se alle husene fra sidste sæson af ‘Nybyggerne’

LÆS OGSÅ: 'Nybyggerne’-par: Her er de i dag

Følg med på vores Facebook-side og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.