Foto: Janus Nielsen Makeup: Maria Gordon Nielsen
Foto: Janus Nielsen Makeup: Maria Gordon Nielsen

HOT NEWS: 'De unge mødre'-Julie har igen fundet kærligheden

Den unge mor har fået en kæreste, der ikke er helt fremmed i realityverdenen.

'De unge mødre'-deltageren Julie Boraso Heinesen blev i 2016 ramt af en stor sorg, da hendes kæreste, natklubejeren Benjamin Kelly, blev fundet død på et hotelværelse i en alder af blot 36 år. Men nu har den unge mor igen fået grund til at smile.

Julie er nemlig igen blevet ramt af Amors pil og har fundet kærligheden. På de sociale medier har den unge mor da også smidt små hints og glade beskeder i de seneste uger, og nu bekræfter hun også for Realityportalen.dk, at hun har fået sig en kæreste.

- Han har gjort mig hel igen, så den kærlighed, jeg har til ham, er bare noget helt specielt, jubler den lykkelige 'De unge mødre'-deltager.

LÆS OGSÅ: Burim: Derfor faldt jeg for ‘De unge mødre’-Julie

Kendt i realityverdenen

Julies nye kærlighed er ikke fremmed i realityverdenen og har selv vist sig frem på tv. Det er nemlig 28-årige Burim Topallaj, som tilbage i 2012 var on/off-kærester med 'Mig og min mor'-deltageren Joy K. Petersen, der har stjålet hendes hjerte. Han medvirkede flere gange i Kanal 4-programmet og var også med i ‘Slip køterne løs’ på TV3.

'De unge mødre'-deltageren er glad for, at han er kommet ind i hendes liv og har givet hende troen på kærlighed tilbage efter tabet af Benjamin.

Burim har allerede fået et godt forhold til datteren Melia. (Foto: Privat)
Burim har allerede fået et godt forhold til datteren Melia. (Foto: Privat)

- Mit liv har ændret sig ret meget, efter jeg har mødt ham. Han gør mig til en bedre version af mig selv, og så er han en kæmpe inspiration for mig som menneske, siger Julie, der godt ved, hvad hun faldt for ved Burim.

- Jeg faldt helt klart for hans personlighed, for han er noget af det mest omsorgsfulde, jeg nogensinde har kendt til - og så hans smil og øjne.

LÆS OGSÅ: ‘De unge mødre’-Julie taler ud om kærestens død: Jeg anede intet

Har mødt datteren

Men det er ikke kun Julie selv, der nyder godt af Burims selskab. Også Julies datter, treårige Melia, har fået et godt forhold til ham.

- Melia har taget så godt imod ham, at jeg nærmest er helt ligegyldig, når han er her. Man kan helt klart mærke en ro omkring hende, efter han er kommet ind i vores liv og er blevet en del af vores hverdag. Det er så fantastisk!

Tiden vil vise, om det nye forhold også betyder, at vi igen får Burim at se på skærmen sammen med Julie i 'De unge mødre'.

GALLERI: ‘De unge mødre’-Julie 22 år og smukkere end nogensinde

Herunder kan du se, hvordan det så ud, da Julie var til clairvoyant for at tale med Benjamin i 'De unge mødre'.

Følg med på vores Facebookside og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.

 

 

 

 

GALLERI: Familie og venner samlet: En sidste hyldest til Benjamin

Følg med på vores Facebookside og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.