HOT NEWS: Ung mor springer ud som lesbisk

'De unge mødre'-deltageren har fundet kærligheden og lykken med en anden kvinde.

Sasja Emilie Vistisen fra 'De unge mødre' er i øjeblikket en lykkelig kvinde. Den unge mor har nemlig fundet kærligheden, men det er på en anden måde, end hun har været vant til.

Sasja har nemlig kastet sin kærlighed på en kvinde - 21-årige Julie, som hun ganske enkelt er faldet pladask for. De to mødte hinanden på den lesbiske datingside Wmen, og tilbage i juni mødte de hinanden første gang. Og siden har de ikke set tilbage.

- Jeg faldt for hendes vildt søde smil, charme og hendes dejlige personlighed. Hun er simpelthen så sød, fortæller en lykkelig Sasja til Realityportalen.dk.

LÆS OGSÅ: Har ung mor fået nye bryster?

Det helt rigtige

Selv om nyheden formentligt kommer som en overraskelse for mange, så var Sasja ikke selv overrasket, da hun begyndte at få følelser for Julie.

- Det hele er stadig lidt nyt, men jeg kan bare mærke, at det er sådan, det skal være. Jeg har tænkt tanken helt tilbage til starten af teenageårene, men der er jo en masse faser, man lige skal igennem. Så jeg tænkte, det var en af dem, siger den unge mor.

Det er dog efterhånden gået op for Sasja, at det ikke blot var en fase.

- Jeg er et meget gladere og mere positivt menneske, og jeg føler, at jeg har fundet ud af, hvem jeg helt præcist er.

SE BILLEDERNE: Ung mor i vild forvandling

Stærkt bånd til datteren

Kæresten Julie har allerede mødt datteren Annalia, og det har bare yderligere bekræftet Sasja i, at hun har fundet den rette.

-Hun har mødt Annalia, og de kom fra start af rigtig godt ud af det med hinanden. Annalia er vildt glad for hende og omvendt. Hun snakker om Julie stort set hver dag, fortæller en glad Sasja og fortsætter:

- Når vi er sammen alle tre, så er det næsten kun Julie, der er god nok. De har på kort tid nået at skabe et rigtig godt bånd til hinanden.

Over artiklen kan du se pigen, som Sasja har kastet sin kærlighed på.

Herunder kan du møde Sasja, da hun første gang blev præsenteret i 'De unge mødre':

LÆS OGSÅ: Ung mor forsøgte selvmord: Livet var et helvede

Følg med på vores Facebook-side og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.