Ung mor dater blandt fængselsindsatte

Nanna Mia Persson fra 'De unge mødre' er aktivt medlem af Facebook-gruppen 'Date en indsat'.

Det er attraktivt at komme på date med fængselsindsatte. I hvert fald har - i skrivende stund - lidt mere end 15.000 danskere meldt sig ind i Facebook-gruppen 'Date en indsat', hvor fanger kan prøve at finde kærligheden, mens de sidder inde.

Nanna Mia hygger sig med at lure rundt i gruppen. (Foto: Kanal 4)
Nanna Mia hygger sig med at lure rundt i gruppen. (Foto: Kanal 4)

En af dem er Nanna Mia Persson fra 'De unge mødre'. Den unge mor til to er en af de mange kvinder, som de fængelsindsatte kan møde på skærmen bag murene.

- Jeg er der nok mest for sjov og for at kigge lidt. Der er jo også folk derinde, der ikke er indsatte. Jeg kunne ikke finde på at gå på date med en kriminel, slår Nanna Mia fast over for Realityportalen.dk.

LÆS OGSÅ: CHOK: Ung mor får barn med kriminel

LÆS OGSÅ: Natascha Linea afslører: Jeg skal have lavet større bryster

Aktiv i gruppen

Nanna Mia både liker og kommenterer de opslag, som gruppens indsatte medlemmer deler. (Foto: Facebook)
Nanna Mia både liker og kommenterer de opslag, som gruppens indsatte medlemmer deler. (Foto: Facebook)

En søgning i gruppen viser dog noget andet. I hvert fald sparer Nanna Mia ikke på likes til gruppens mandlige medlemmer - kriminelle eller ej - mens det også er blevet til kommentarer og venskaber på Facebook.

I mindst 15 tilfælde - som Realityportalen.dk er bekendt med - har Nanna Mia enten liket eller kommenteret på gruppens opslag. Hun fastslår dog stadig, at hun ikke mener det alvorligt.

LÆS OGSÅ: Ny ung mor: Graviditeten var ikke planlagt

- Jo, jeg liker da nok en del ting derinde. Men der er ikke kommet dates ud af det - det er jeg heller ikke interesseret i. Jeg er mest derinde for hyggens skyld, siger den unge mor.

Nanna Mia, der er mor til Neel og Keith, kan igen opleves i den kommende sæson af 'De unge mødre', der sendes på Kanal 4 til efteråret.

LÆS OGSÅ: Ung mor består med topkarakter: Nu skal jeg læse jura

Følg med på vores Facebook-side og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser