HOT NEWS: Tidligere 'Paradise'-deltager er gravid - Her & Nu

HOT NEWS: Tidligere 'Paradise'-deltager er gravid

Den tidligere ‘Paradise’-deltager har holdt graviditeten skjult for offentligheden i seks måneder, men nu kunne hun ikke skjule det længere.

Af Jeanet Rosenkjær Horstmann - 18. august 2016 kl. 20:55

Glæden er stor hos den tidligere Paradise Hotel’-deltager Christina Maria Olesen. Hun er nemlig gravid i sjette måned. Den 28-årige reality-stjerne emmer af babylykke, og hun glæder sig utrolig meget til at skulle være forældre sammen med sin jævnaldrende kæreste, som gerne vil holdes ude af rampelyset.
Den tidligere ‘Paradise’-babe har holdt graviditeten skjult for offentligheden i seks måneder, men familien og de nærmeste har kendt til familieforøgelsen i lang tid.
– Jeg fandt ud af, at jeg var gravid, da jeg var fem uger henne, og der fik min familie og nærmeste også nyheden at vide. Jeg kunne ikke skjule det. Grunden til, at jeg valgte at vente så lang tid med at offentliggøre det, er, at jeg gerne ville være helt sikker på, at alt er, som det skal være, fortæller en glad Christina Maria til Realityportalen.dk og slår fast, at graviditeten ikke kom helt bag på hende:
– Det er en beslutning, som min kæreste og jeg har taget i fællesskab. Vi har kendt hinanden meget længe, og jeg er 28 år nu og har oplevet det meste. Vi føler begge, at vi er klar til at få et barn. Jeg er helt vildt nervøs, men jeg glæder mig selvfølgelig også.
LÆS OGSÅ: Christina Maria fra ‘Paradise’: Her er min kæreste
Kvalme og opkast
Selvom Christina Maria, der deltog i årets sæson af ‘Paradise Hotel’, er fyldt med lykke, har det ikke kun været fryd og gammen indtil videre i graviditeten. Den kommende mor har oplevet en del gener.
– Jeg har kastet meget op, hvilket virkelig har været hårdt.  Og jeg har haft en del kvalme, som har været skyld i, at jeg ikke har fået trænet så meget på det sidste. Jeg kastede faktisk op så sent som i morges, så det er nogle hårde uger, fortæller Christina Maria, der dog tager det med oprejst pande.
Graviditeten har samtidig betydet, at den tidligere paradiso har måttet lægge alkohol og fester på hylden.
– Jeg har ikke drukket i over et halvt år nu, og jeg savner ikke rigtig fester eller alkohol. Jeg føler ikke, at jeg har den store trang til at gå i byen mere, så det er jeg helt okay med, da jeg går meget op i min træning og kost.
Christina Marias kæreste har valgt at holde sig helt ude af rampelyset, hvilket hun har accepteret. Det er derfor ikke meget, som offentligheden kommer til at se til faren.
Se billederne af Christina Marias flotte mave øverst i galleriet. 
LÆS OGSÅ: SE VIDEOEN: Sådan blev årets Mr. og Mrs. Paradise udvalgt til programmet
LÆS OGSÅ: HOT BOOBS: Denne paradiso skal have lavet større bryster
Følg med på vores Facebook-side og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.