HOT NEWS: Thomas Skov skal være far igen

Inden længe bliver Thomas Skov Gaardsvig far til to.

'Praktikanten' er ved at være blevet voksen, eller det må man håbe, for inden længe bliver han far til to. Det afslører han i sidste afsnit af sin podcast 'Far, der er noget, vi skal tale om'. Han starter podcasten ud med at fortælle sin far, at han skal være farfar igen.

LÆS OGSÅ: HOT NEWS: 'Badehotellet' får endnu en sæson

Thomas Skov Gaardsvig og hans kone Emilie Gershøj Gaardsvig Bruun venter nemlig en lille dreng senere på året. Men hvad der egentlig skulle være en glædelig nyhed endte med at komme ind i en meget svær tid for Thomas Skov.

- Den uge min far faldt om med en hjerneblødning i efteråret, var den mest vanvittige uge i mit liv. Min far faldt om om mandagen, og det var meget usikkert, om han overlevede. Tre dage efter fandt min hustru og jeg ud af, at vi skal være forældre igen, hvilket midt i alt det sørgerlige selvfølgelig var fuldstændig fantastisk, fortæller Thomas Skov og fortsætter:

- Men tanken om, at min far måske aldrig ville nå at få at vide, at han skulle være farfar igen, gik mig utrolig meget på. For hvis jeg skal nævne noget, der har ført min far og jeg tættere sammen i mit voksne liv, var det, da min far blev farfar.

LÆS OGSÅ: Nadia Shila sagsøger hospital efter datters hjerneblødning

Da Thomas Skov Gaardsvig fortæller sin far, at han skal være farfar igen, er han stadig indlagt, og det er usikkert for den vordende far, hvor meget hans egen far egentlig opfatter.

Selvom graviditeten først bliver annonceret nu, kommer det ikke helt bag på den opmærksomme følger. For et par uger siden lagde Thomas Skov et billede op på sin Instagram story, hvor man kunne se en ret gravid Emilie og ordene "kæmpe fan" tilføjet fra den stolte far. Billedet blev dog hurtigt fjernet igen.

Hør hele Thomas Skovs podcast HER.

LÆS OGSÅ: Thomas Skov er hjemmegående husfar: Sådan går det

LÆS OGSÅ: Nadia Shila: Min mor er ikke udviklingshæmmet, men …