HOT NEWS: 'Spice Girls' vender tilbage

Den sidste underskrift er sat, og det ikoniske pigeband vender tilbage.

Nu skulle den sidste underskrift være sat, og ifølge TMZ er det sikkert og vist, at det ikoniske 90'er pigeband over dem alle, 'Spice Girls', vender tilbage igen igen med en ny turne. Mel B skulle have skrevet under på kontrakten sidste fredag, og de andre medlemmer har alle underskrevet.

LÆS OGSÅ: Victoria gør comeback i 'Spice Girls', men hun nægter at synge

Da nyheden først kom frem, var Victoria Beckham ellers ude og benægte den overfor Vogue, og her sagde hun, at der ikke ville komme en reunion-tour. Men det velinformerede sladder-magasin kender til både kontrakterne og deres indhold, og det beskrives både, hvad de fem piger får for deres indsats, og hvor der skal optrædes henne.

Touren kommer udelukkende til at foregå i USA og England, og der er tale om et stærkt begrænset antal koncerter. Men der er ingen tvivl om, at de fem piger nok skal tjene kassen på hver optræden. Udover det store honorar for at underskrive kontrakten og optræde, er de ifølge TMZ også ved at geare op til at tjene en del på merchandise i forbindelse med koncerterne.

LÆS OGSÅ: Kylie Jenners datter har ændret far

LÆS OGSÅ: Peter Birch har givet op: Dropper Amalie