HOT NEWS: Sidney Lee forlovet

Realitystjernen har på en lidt utraditionel måde været på knæ og fri.

I slutningen af februar kunne Realityportalen.dk fortælle, at 35-årige Sidney Lee var blevet single og ikke længere var sammen med den 11 år yngre model, Katja Victoria Isenborg Andersen.

Dengang sagde realitystjernen til Realityportalen.dk, at han ikke egnede sig til at have en kæreste. Og måske derfor er det grunden til, at Sidney Lee nu har sprunget kæresteriet over og er gået direkte til forlovelse med den altid brystvisende realitystjerne, Nicole Brøggler.

- Vi blev direkte forlovet i lørdags, og vi var ikke kærester før. Jeg gik på knæ, fordi jeg elsker hende, og fordi jeg var pissestiv, fortæller den ny-forlovede Sidney Lee til Realityportalen.dk.

LÆS OGSÅ: HOT NEWS: Sidney Lee i forhold med smuk model

Ved ikke hvor længe det holder

Frieriet skete under Nicole Brøgglers 20 års fødselsdagsfest, og selv om realityfyren understreger, at det skam er alvor og ikke en joke, så ved han dog ikke selv, om det holder længere end en måned.

- Det er for real, og vi elsker hinanden. Jeg synes, det er okay at blive direkte forlovet, det med at være kærester er sgu så dødssygt. Det bedste ved Nicole er, at hun elsker at feste, jeg faldt for hendes personlighed og hendes høje intellekt. Nu må vi se med bryllup, hvis det holder mere end en måned, så er jeg sgu klar, siger han.

LÆS OGSÅ: Pernille: Sidney Lee-kyssefoto skyld i brud med kæresten

15 års forskel gør igenting

Og selv om der er hele 15 års forskel imellem de to ny-forlovede, så er det ikke noget, der skræmmer Sidney Lee.

- Det er jeg ligeglad med, jeg dater alligevel ikke piger over 22 år, siger realitystjernen, der selvfølgelig havde sørget for en ring til frieriet

Om forholdet holder længere end en måned, kan vist kun tiden vise. Men på Sidney Lees Facebookprofil har Nicole Brøggler skrevet:

- Du det bedste der er sket for mig.

Realityportalen.dk jagter også en kommentar fra Nicole Brøggler.

Følg med på vores Facebook-side, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.