Blondie har givet mange smil på læben (Foto: SBS Discovery)
Blondie har givet mange smil på læben (Foto: SBS Discovery)

HOT NEWS: Så er der dømt 'Konge'-bryllup

Der er glæde i 'Konge'-land, for indenfor en overskuelig fremtid kommer kirkeklokkerne til at ringe.

Lørdag var der dømt stor fest, for Trine Torp Steffensens far holdt nemlig 50 års fødselsdag. Hvad Trine, som vi også kender som Blondie fra 'Kongerne', ikke vidste var, at det kun var farens 50 års fødselsdag, der skulle fejres.

- Da vi kom til desserten, slog Jonas på glasset, og jeg tænkte: "Ej, hvor er han sød, at han vil holde en tale til min far". Efter lidt tid bad han mig om at rejse mig, og der blev jeg faktisk lidt irriteret og tænkte: "Hvis han skal lave en sketch, hvor jeg er med, kunne han da godt have fortalt mig det", fortæller Trine til Realityportalen.dk og fortsætter:

- Jeg kiggede på min mor, og hun så helt alvorlig ud. I det næste øjeblik var han på knæ og spurgte, om jeg ville gifte mig med ham.

Tre uger inden fødselsdagen havde Jonas været forbi svigerfamilien for at spørge, om han måtte fri til deres datter. Svaret var ja.

LÆS OGSÅ: Blondie: Her er min nye kæreste

Brød ud i gråd

Jonas og Trine har kendt hinanden 12 år, men det er kun det sidste halvandet år, at det er gået op for parret, at de skal være kærester. Selvom de kender hinanden godt, så kom knæfaldet som et chok for Trine.

- Jeg blev helt vildt overrasket, for jeg havde slet ikke set det komme. Jeg sagde selvfølgelig "JA" og tuede helt vildt, griner hun.

Hvordan brylluppet kommer til at forløbe, er endnu ikke på plads.

- Jonas har en kæmpe familie, så brylluppet bliver stort med omkring 70 mennesker. Om det bliver decideret prinsesse-agtigt, ved jeg ikke. Det vigtigste for mig er, at alle dem vi holder af kommer og fejrer vores kærlighedsdag sammen med os.

LÆS OGSÅ: Mit liv har forandret sig efter 'Kongerne'

Jonas giver ro

I 'Kongerne' har man i flere sæsoner kunnet opleve Trine feste, drikke og absolut ikke være i ro. Men det har Jonas lavet om på.

- Det bedste ved Jonas er klart hans rolighed. Efter jeg blev kærester med ham, er der faldet en helt anden ro over mig, siger Trine og uddyber:

- Hans kærlighed og omsorg er kæmpestor, og så behandler han mig som en rigtig prinsesse. Jeg kunne ikke ønske mig en bedre kæreste og kommende mand.

Se billeder af parret i galleriet øverst.

LÆS OGSÅ: Blondie: Derfor er det slut med 'Kongerne'

Følg med på vores Facebook-side og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.