HOT NEWS: Paradiso har friet - og fik afslag

Sami friede til sin medparadiso Lea på en ganske særlig måde. Desværre takkede hun nej, men det har ikke fået de to paradisoer til at give op på hinanden.

Det er nok ikke gået manges næse forbi, at 'Paradise 2019'-stjernerne Lea og Sami har tilbragt ganske meget tid sammen den seneste tid. Selv om de to paradisoer ofte ses i tæt omfavnelse og ikke sparer på de søde ord til hinanden, så har de alligevel vedholdt at afvise, at de skulle være kærester og i det hele taget ikke været meget for at tale om deres tætte relation.

Selv om Sami og Lea begge deltog i 'Paradise Hotel', så tjekkede Sami først ind, efter Lea var røget ud. Til gengæld startede de begge som de første roomies i Viafree-programmet 'Kollektivet' sammen med Kasper, Anne, Boris og Simone (Foto: NENT Group/Janus Nielsen)
Selv om Sami og Lea begge deltog i 'Paradise Hotel', så tjekkede Sami først ind, efter Lea var røget ud. Til gengæld startede de begge som de første roomies i Viafree-programmet 'Kollektivet' sammen med Kasper, Anne, Boris og Simone (Foto: NENT Group/Janus Nielsen)

Men for nylig tog Sami det helt store skridt. Han ikke bare spurgte Lea, om de skulle være kærester - han gik hele vejen og friede. Det fortæller både Lea og Sami til Realityportalen.

- Sami friede til mig - meget uventet, forklarer Lea.

LÆS OGSÅ: AFSLØRING: ‘Ex on the Beach’-babes med i ‘X Factor’

Der er ingen tvivl om, at Sami og Lea er tætte og glade for hinandens selskab (Foto: Privat)
Der er ingen tvivl om, at Sami og Lea er tætte og glade for hinandens selskab (Foto: Privat)

Gemte ringen i et glas vitaminpiller

Sami var taget hjem til Lea og havde lagt ringen i et glas vitaminpiller og ventede bare på det rigtige tidspunkt at stille det store spørgsmål.

Men da han havde fået samlet sig mod og bød Lea på en vitaminpille, takkede hun i første omgang nej, for hun havde sine egne. Så Sami måtte insistere, indtil Lea modvilligt tog imod.

- Jeg hældte dem ud i hendes hånd, hvor ringen så også var. Hun havde det største smil, men var på samme tid chokeret. Jeg spurgte, om hun ville gifte sig med mig. Jeg var SÅ nervøs, men på samme tid rolig, da vi har det godt, forklarer Sami.

Flere realitystjerner har allerede beskyldt Sami og Lea for at være kærester. Selv kalder de sig dog bedste venner - indtil videre (Foto: Privat)
Flere realitystjerner har allerede beskyldt Sami og Lea for at være kærester. Selv kalder de sig dog bedste venner - indtil videre (Foto: Privat)

LÆS OGSÅ: Realitypar er gået fra hinanden: Uenige om brud

Sagde nej

Dog var den romantiske gestus ikke nok til at overbevise Lea om, at hende og Sami skulle været meget mere end bare bedste venner.

- Mod alle mine forventninger svarer hun nej. Jeg ligger mig i sengen med mine irriterende vitaminer og tænker for mig selv, mens stemningen bliver meget presset, fortæller Sami, der derfor skuffet vendte snuden hjem.

- Tiden var bare ikke den rigtige, fortsætter han.

LÆS OGSÅ: UPS: Paradiso bestikker kæresten efter at have været sammen med en anden

Begge paradisoerne understreger dog, at selvom frieriet fik skabt en lidt mærkelig stemning imellem dem, særligt hos Lea, så er de ved at være kommet på ret køl i forhold til hinanden igen.

- Jeg blev nødt til at sige nej. Men vi ser, hvad der sker i fremtiden, forklarer Lea og fortsætter:

- Jeg elsker ham overalt på jorden. Han er en lille baby, afslutter hun kærligt.

Lea og Sami (Foto: Privat)
Lea og Sami (Foto: Privat)

LÆS OGSÅ: Her er årets ærgerligste break up 2019

LÆS OGSÅ: Princess fortryder: Det dummeste, jeg har sagt på tv