Foto: Janus Nielsen
Foto: Janus Nielsen

Her er de nye 'Paradise'-deltagere

Her er de ti deltagere, som skal pryde skærmen, når programmet igen får premiere til foråret.

I denne uge er optagelserne til den kommende sæson 'Paradise Hotel' sat i gang. Ti deltagere er tjekket ind på hotellet, og der er ingen tvivl om, at de har glædet sig længe til fest, farver, drama og kærlighed.

TV3 afslørede tidligere på ugen, at de i år har gået efter stærke personligheder og deltagere, som ikke nødvendigvis ser sig som den typiske 'Paradise Hotel'-deltager.

Nu løfter Realityportalen.dk sløret for de fem drenge og fem piger, som kommer til at udgøre startcastet i 'Paradise Hotel' sæson 13, som sendes til foråret.

Herunder findes bonusinfo om de fem piger:

Tanja Printz, 19 år og fra Samsø: En sød og fornuftig pige, som ved første øjekast kan virke lidt stille. Hun er dog både sjov og festlig, når først hun har åbnet sig lidt op. Tanja er desuden målrettet og kræsen - særligt med fyre.

Simone Hvenegaard Nielsen, 20 år og fra Slagelse: En omsorgsfuld og ansvarlig pige, som altid har et selvsikkert smil på læberne. Hendes udseende ser uskyldigt ud, men der er ingen tvivl om, at hun kan bide fra sig og ved, hvad hun vil. Simone arbejder som vikar på et center for demente, er bartender og model. Sidste år kom hun blandt de sidste 30 kandidater i skønhedskonkurrencen 'Miss Danmark.'

Shanne Vega, 18 år og fra Amager: En partypige med stort P, der ikke er bleg for at starte en fest på hotellet. Hun har colombianske rødder og vant til masser af opmærksomhed. Da hun var yngre, havde hun hovedrollen i TV-serien 'Shanne og veninderne', der blev sendt på DR Ramasjang.

Maja Bebe Larsen, 19 år og fra Varde: Den søde lille feminine pige, som dog stadigvæk fylder meget i et rum og er meget snakkesalig. Maja elsker at feste og få opmærksomhed, så når først hun er sluppet løs på dansgulvet, får du hende ikke stoppet igen.

Nanna Skovlund Knudsen, 21 år og fra Vrå: En naturlig, smilende og fornuftig pige, som går meget op i sit udseende. Tidligere i år blev Nanna kåret som ugens Instababe i M! Hun er desuden aktiv i blog-universet, da hun og en veninde har en blog med fokus på tøj og makeup.

LÆS OGSÅ: Bag om ‘Paradise’: Sådan foregår optagelserne

Herunder findes bonusinfo om de fem fyre:

Christian Stampe, 21 år og fra Kongerslev: En charmerende jysk fyr, som bestemt har selvtilliden i orden. Christian er pigeglad og kommer helt sikkert til at smelte et par hjerter på hotellet. Han er en loyal ven, men indrømmer, at han ikke er god til hemmeligheder og let kommer til at tale over sig.

Anders Vittrup Schultz, 20 år og fra Aarhus: En veltalende, omsorgsfuld og charmerende fyr. Anders bekymrer sig meget for, hvordan folk har det omkring ham, og så er han den kloge dreng i klassen, som gerne vil studere noget indenfor mode efter 'Paradise Hotel'.

Jonas Ptak, 26 år og fra Brøndby: Den selvsikre og overbevisende sælger-type, som elsker at sno folk om sin lillefinger. Jonas fortæller gerne om ting, han har opnået i sit liv og er ligeglad med janteloven. Derudover laver han musik, er DJ og spiller computer ti timer om dagen.

Boris Laursen, 21 år og fra Jægerspris: Du kan sikkert genkende Boris, da han er den tidligere deltager Fie Laursens bror. Derudover har en 713.000 følgere på Instagram og gang i musikkarrieren, så der er fart over feltet. Han elsker at være i centrum, og mennesker omkring ham bliver hurtigt draget af hans energi.

Lenny Christensen, 30 år og fra Amager: Den charmerende drengerøv med mange tatoveringer. Han ligner lidt af en badboy, og han har da også en kriminel fortid. Straffeattesten er nu ren, og han har lagt det hårde liv bag sig. Nu går han ofte i kirke for at finde ro, og tidligere i år var han lidt af en helt, da han reddede en mands liv.

Se billeder af deltagerne øverst i galleriet. 

LÆS OGSÅ: Jeanette Dzienis afslører: Vi snød i ‘Paradise Hotel’

LÆS OGSÅ: Bag om ‘Paradise Hotel’: Så meget er planlagt

LÆS OGSÅ: TV3 snød pressen: ‘Paradise’-vært gemt væk

Følg med på vores Facebookside og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.