Foto: Kanal 4
Foto: Kanal 4

HOT NEWS: Natascha Lineas far vil i Folketinget

Ole Kaup er træt af det danske velfærdssystem og flere andre ting, og derfor stiller han op til folketingsvalget.

Valgkampen blev i går skudt i gang, og det betyder tre travle uger for partierne og de folk, der gerne vil vælges ind i Folketinget. En af dem er Ole Kaup, der er far til Natascha Linea fra 'De unge mødre', som er kandidat for Enhedslisten i Fredericia.

- Ja, jeg stiller op i år. Det er første gang, jeg stiller op til valg, men jeg var meget politisk aktiv som ung, indtil mine piger blev født. Det blev sat lidt i baggrunden, men nu er de så store, at jeg igen kan engagere mig, fortæller han til Realityportalen.dk.

Men ifølge Ole kunne noget tyde på, at han skulle være blevet ved politikken. For i de sidste mange er det kun gået ned ad bakke, mener han. Men nu må det være slut.

- Nu kan det simpelthen være nok med den maltraktering af det danske velfærdssystem. Det er simpelthen gået helt af fløjten, siden jeg var ung, lyder det fra 56-årige Ole, der til daglig arbejder hos Carlsberg i Fredericia.

LÆS OGSÅ:  Natascha Linea fyret fra praktikpladsen efter få dage

Ole har både valgplakaten og mærkesagerne klar til de næste ugers valgkamp. (Foto: Privat)
Ole har både valgplakaten og mærkesagerne klar til de næste ugers valgkamp. (Foto: Privat)

Mærkesager på plads

Selv om Ole ikke har været politisk aktiv i de seneste år, så har han fulgt godt med, og han er helt sikker på, hvad han gerne vil have ændret.

- Vi skal have gjort noget for at forbedre vores velfærdssamfund, vi skal have kigget på arbejdsmarkedsmodellen, og så skal vi simpelthen have stoppet social dumping, slår en målrettet Ole fast.

Men Folketingskandidaten har især kig på dagpengesystemet, som han mener er alt for urimeligt, efter perioden blev nedsat til to år.

- To år er alt for kort tid. Vi skal tilbage til fire år, eller også skal optjeningsperioden ned på tre måneder, så det er lettere at komme ind, hvis man endelig ryger ud. Man må simpelthen ikke frygte at blive arbejdsløs.

LÆS OGSÅ: Natascha Linea: Jeg ER en god mor

Hvis Jacob Haugaard kunne

Ole er placeret som nummer ni på lokal-listen for Enhedslisten, og derfor ved han godt, at det ikke er så sandsynligt, at han bliver valgt ind. Men han håber.

- Det vil i hvert fald kræve en del personlige stemmer, hvis jeg skal ind. Men hvorfor ikke? Hvis Jacob Haugaard kunne, så kan jeg da også, lyder det med et grin.

- Og hvis jeg så ikke bliver valgt ind, så er det jo ikke verdens undergang. Der kommer et valg igen, og så er jeg klar til at kæmpe videre til den tid. Det er jo også de færreste, der kommer ind første gang.

Se billederne af hele familien øverst oppe i galleriet, og se videoen med Ole, der raser ud herunder:

Følg med på vores Facebook-side og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra div

erse reality-programmer og kendisser.