HOT NEWS: Mascha Vang afslører stort projekt

Meget snart lander Mascha Vangs nyeste design i butikkerne.

Udover at stå bag en af Danmarks største blogs har Mascha Vang også en lang række iværksætterprojekter på CV’et. Hun har både lanceret sin egen selvbrunerserie samt solserie bestående af solcreme og aftersun. Derudover kan hun også kalde sig forfatter til to bøger og ambassadør for flere firmaer.

LÆS OGSÅ: Mascha om de deltagerne i ‘Beauty Bosserne’: Vi er meget forskellige’

Nu kan ’Beauty Bosserne’-stjernen dog snart tilføje endnu et element på listen over sine bedrifter. I over et år har den altid stilfulde Mascha Vang nemlig arbejdet på et nyt projekt, som nu snart rammer butikkerne.

- De damer. Hvor har jeg glædet mig til at vise jer den skolinje, jeg har designet for det nye skomærke JoDis, som udkommer midt i august. Det har været en vanvittig spændende og lang proces fra første streg til sidste godkendte prototype, hvor jeg har været nede i hver eneste designdetalje, lynlås, komfort i sålen og hælhøjder, der er justeret mange gange for at være sikker på, at alle ville kunne gå i dem, skriver Mascha på sin blog.

LÆS OGSÅ: Mascha Vang om ‘Beauty Bosserne’: Der har været mere drama end forventet

Artiklen fortsætter under videoen, hvor Camilla fra 'De unge mødre'og kæresten Kevin er tæt på at miste deres sko til bølgerne under en badetur.

LÆS OGSÅ: Mascha om ‘Beauty Bosserne’: Jeg er enormt nervøs for klipningen

Mascha Vang tilføjer, at hun ikke bare har designet fancy sko og støvler – der er også taget højde for høj komfort og anvendeligt design til både hverdagsbrug, og når der skal danses på bordene.

- Det er støvler, der kan bruges til det meste og af de fleste, og så koster de alle lige under 1000 kroner. Og så er de bare super fede, synes jeg selv. Herhjemme bruges særligt ét af parrene af både Emilie (Troels' datter red.) og jeg, så jeg synes også det rammer forskellige aldre og behov, fortæller hun om den nye serie.

LÆS OGSÅ: Mascha Vang indrømmer: Kastrerede Andreas Bo på 15 minutter

I skrivende stund er skoene i produktion, som man kan se billeder af HER, og om få uger kan man iføre sig Mascha Vangs sko, som forhandles i Skoringen fra midten af august. Desuden kan man også snart glæde sig til at gense Mascha Vang i 'Beauty Bosserne', hvor optagelserne til anden sæson er i fuld gang. Hvornår den nyeste sæson ruller over skærmen, vides dog ikke endnu.

LÆS OGSÅ: CHOK: ‘Beauty Bosserne’-stjerne er blevet single