Foto: TLC
Foto: TLC

HOT NEWS: Mama June vender tilbage til skærmen

Der er sket store ændringer hos realitystjernen, der nu viser det hele frem i sin nye serie.

Vi lærte 'Mama' June Shannon at kende i TLC-programmet 'Toddlers & Tiaras', og efterfølgende kom vi endnu tættere på hende og familien, da de fik deres egen realityserie 'Here Comes Honey Boo Boo’, der hurtigt blev et stort hit.

Programmet blev dog stoppet i 2014, efter det kom frem, at Mama June igen havde fundet sammen med sin ekskæreste, der tidligere havde forgrebet sig på en af hendes døtre. Men nu vender hun tilbage til tv-skærmen i sin helt egen tv-serie. Det oplyser tv-stationen WEtv.

SE BILLEDERNE: Mama June som Baywatch-babe

Fra den 24. februar får tv-seerne lov til at følge Mama June i serien ‘Mama June: From Not to Hot', hvor vi skal følge hendes store forvandling, der både byder på et kæmpe vægttab og en lang række operationer. Det fortæller hun selv i en teaser, som tv-stationen har lagt ud.

- Jeg er mor, bedstemor og en stor realitystjerne, og nu er jeg klar til store ændringer. Det er tid til at sige farvel til dårlige mænd og junkfood og hej til en helt ny mig, fortæller Mama June i teaseren og slår fast, at der virkelig er sket store ændringer.

Herunder kan du få et lille smugkig på, hvad der venter:

#MamaJune's got a brand new look! ? Stay tuned! pic.twitter.com/BicZklUKr0 — WE tv (@WEtv) January 9, 2017

LÆS OGSÅ: ‘Here comes Honey Boo Boo’-skandalen vokser

LÆS OGSÅ: HOT NEWS: Honey Boo Boo vender tilbage

LÆS OGSÅ: SAY WHAT! Honey Boo Boo springer ud som rapper

Følg med på vores Facebook-side og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.