BREAKING NEWS: Linse Kessler vinder TV-pris

Linse Kessler har netop modtaget flot tv-pris ved året TV Pris.

Linse har netop modtaget prisen for 'Årets big character' ved årets TV Pris, som er en del af Copenhagen TV Festival. 'Familien fra Bryggen' var nomineret i hele fire kategorier, og det skyldes særligt den dygtige produktion bag programmet og naturligvis de stærke karakterer, der driver værket.

- Hvis ikke reality-genren eksisterede, ville man være nødt til at opfinde den for at kunne rumme hende. Hun ville nemlig aldrig gå i en fiktion. Dertil er dronningen af reality alt for utrolig. Såvel fysisk som mentalt er hun larger than life. Hun er rar. Og frygtindgydende. Hun er blid. Og voldsom. Hun er forstående. Og psykopatisk. Hun er skæg. Og snerrende alvorlig. Kort sagt er hun inkarnationen af det menneskelige med alle de modsætninger, dette indebærer. LINSE KESSLER er hele Danmarks og ÅRETS BIG CHARACTER.

Sådan lød juryens fornemme begrundelse for, hvorfor Linse i år er den største karakter på dansk tv.

LÆS OGSÅ: TV Festival blåstempler reality-tv

Det er andet år i træk, at holdet bag 'Familien fra Bryggen' kan gå fra prisuddelingen med en pris. Sidste år vandt programmet nemlig for 'Bedste karakterdrevne serie'.

Igen i år er det altså de stærke, autentiske og hysterisk morsomme karakterer, der trækker prisen hjem.

Tusinde gange tillykke til Linse og resten af familien fra Bryggen og holdet bag successerien.

LÆS OGSÅ: Geggo har fået nye tattoos

Følg med på vores Facebook-side, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.