HOT NEWS: I dag gifter Nicky Hilton sig med britisk rigmand

Den yngste Hilton-søster, Nicky Hilton, får fredag sin udkårne James Rothschild, når de to siger ja til hinanden på det royale Kensington Palace. Parret blev forlovet sidste år i Italien.

Af Newspaq - 10. juli 2015 kl. 14:55

Nicky Hilton har torsdag aften lagt et billede op af sig selv iført en kort hvid kjole og teksten “godnat”. Og det bliver nok de sidste ord på Instagram, før hun fredag siger ja til sin kommende mand.
Hvis man skulle være fristet til at tro, at manden tager Hotelkæde-arvingen for pengene, kan man nok godt tro om igen. På trods af at Rothschild ikke ligefrem er let at stave, er det et yderst velkendt navn i de velhavende kredse. Familien hører nemlig til i den absolutte top, når det kommer til bugnende bankbøger. James Rothschild er arving til et bank-dynasti.
LÆS OGSÅ: Paris Hilton i dyb sorg: Mit hjerte er knust
Stor familie
Ud over de to Hilton-søstre tæller søskendeflokken også brødrene Barron Nicholas II og Conrad Hughes Hilton III. På Instagram afslører Paris Hilton, at de fremover vil tælle endnu et medlem med i søskendeflokken. Her har hun nemlig lagt et billede op sammen med Kate Rothschild, der er gommens søster.
– Jeg elsker min snarlige britiske søster, skriver Paris Hilton til billedet efterfulgt af et hjerte og hashtagget “søstre”. Det er ikke Nicky Hiltons første ægteskab, hun blev også gift tilbage i 2004 med sin daværende kæreste Todd Andrew Meister i Las Vegas. Ægteskabet fik de dog annulleret bare tre måneder senere, og nu er Hilton altså klar til at prøve igen. Denne gang finder brylluppet sted på det royale Kensington Palace, og det bliver altså med prins William og hertuginde Kate som naboer.
Se Nicky Hiltons Instagram-billede herunder:

Goodnight

Et billede slået op af Nicky Hilton (@nickyhilton) den

Se også søster Paris og den kommende brud herunder:

Love my new soon to be British sis @Miss.Kate.Rothschild. ❤️ ?? #Sisters
Et billede slået op af Paris Hilton (@parishilton) den


LÆS OGSÅ: Paris Hilton i voldsomt “flystyrt”: Går tv-show over stregen?
Følg med på vores Facebook-side og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.