HOT NEWS: 'Drengene på kanten'-Valdemar har fundet kærligheden

Realitystjernen har endelig fundet sig den modne dame, som han ledte efter i DR3-programmet.

Valdemar Jensen er ekstra glad i denne juletid. Den 25-årige realitydeltager har nemlig fundet sig en kæreste. Det afslører den lykkelige 'Drengene på kanten'-deltager over for Realityportalen.dk.

- Jeg faldt for hendes intelligens. Hun er nem at snakke med, og hun får mig til at grine hele tiden. Hun er i mine øjne perfekt. Hun er den smukkeste og sødeste pige, jeg nogensinde har mødt. Jeg har aldrig været så forelsket, som jeg er i hende, jubler Valdemar.

Det er 25-årige Sine, der har slået benene væk under Valdemar. (Foto: Privat)
Det er 25-årige Sine, der har slået benene væk under Valdemar. (Foto: Privat)

Den heldige pige er 25-årige Sine fra Falster, som Valdemar tilbage i november fik kontakt med på de sociale medier.

- Vi mødte hinanden i november over Facebook. Så begyndte vi at lave videosnaps med hinanden, og kemien var der bare med det samme, fortæller 'Drengene på kanten'-deltageren.

LÆS OGSÅ: ‘Drengene på kanten’ åbner ny butik: Vi vil styre vores eget brand

"Endelig en moden dame"

Der gik ikke mere end få dage, før Valdemar og Sine mødte hinanden i virkeligheden. Her fortsatte kemien, og kærligheden begyndte at blomstre mellem de to, der tidligere på måneden så besluttede sig for at springe ud i et forhold.

- Vi blev kærester den 4. december, da hun endelig sagde ja til at blive min, fortæller Valdemar, der i 'Drengene på kanten' var på jagt efter en moden dame - og hende har han nu fundet.

LÆS OGSÅ: AFSTEMNING: Hvem er årets reality-hunk?

- Hun er 91'er, så hun er 25 - endelig en moden dame. Det er lige, hvad jeg har brug for. Det er sindssygt. Jeg er rigtig glad. Hun er alt det, som jeg har ledt efter - og mere til.

Parret har kun været kærester i få uger, og derfor har de de heller ikke tænkt på at droppe de små tre kvarters kørsel og flytte tættere på hinanden. Men det nyforelskede par tilbringer meget tid sammen.

- Så langt har vi ikke tænkt. Hun bor i hus, og vi er for det meste bare hos hende. Det fungerer godt, slår Valdemar fast.

LÆS OGSÅ: Valdemar fra ‘Drengene på kanten’ springer ud som rapper

Følg med på vores Facebook-side og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.