HOT NEWS: Reality-hunk har fundet kærligheden

Realitydeltageren er igen væk fra singlemarkedet.

Klaus Snedker nåede ikke at være på singlemarkedet længe. 'Big Brother'-deltageren, der blev single i juni, har nemlig fundet kærligheden med den 25-årige tjener Michelle. Det afslører han over for Realityportalen.dk.

- Jeg har fundet en kæreste. Vi har en vild kemi, og vi har det så sjovt sammen, fortæller den  lykkelige Klaus Snedker, der ikke har svært ved at svare på, hvorfor han faldt for sin nye kæreste.

- Hun er jo møglækker - og så ser hun sød ud. Jeg faldt for hendes udstråling, og så kan jeg mærke, at vi tænker meget ens. Vi har det bare super. Jeg elsker hendes selskab, og vi hygger rigtig meget, siger den 35-årige realitydeltager.

LÆS OGSÅ: Smaskforelsket ung mor flytter sammen med kæresten

Det er 25-årige Michelle, der har slået benene væk under Klaus. (Foto: Privat)
Det er 25-årige Michelle, der har slået benene væk under Klaus. (Foto: Privat)

Mødtes på Instagram

Parret sprang officielt ud som kærester i fredags, men de to har kendt hinanden i noget længere tid, efter de første gang fik kontakt over Instagram.

- Jeg skrev til hende og spurgte hende, om hun var single og alt sådan noget. På daværende tidspunkt så hun dog en, og så jeg måtte bare skrive, at det var jeg da ked af, og at jeg håbede, at det gik galt, så jeg kunne invitere hende ud, griner Klaus.

LÆS OGSÅ: HOT NEWS: ‘Big Brother’-stjerne er blevet far

Forholdet mellem Michelle og hendes daværende fyr holdt ikke, og Klaus så sin chance for at slå til, da de to helt tilfældigt var i Alanya på samme tid.

- Så mødtes vi lige kort. Det var i oktober, og så skrev vi mere og mere sammen siden. Og i fredags gik vi så i et forhold på Facebook, siger han og fortæller, at Michelle har en treårig datter fra et tidligere forhold.

- Jeg har mødt hende, og jeg var godt nok nervøs. Men det gik jo super. Nu har jeg også selv to børn, og min søster har fem, siger Klaus, der glæder sig til fremtiden med sin nye kæreste, som han i den seneste måned har set stort set hver dag.

LÆS OGSÅ: Mandlig ‘Big Brother’-deltager: Jeg har haft sex med fodboldstjerne

Følg med på vores Facebook-side og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.