HOT NEWS: Basim tilbage i 'Vild med dans'

I aften i 'Vild med dans' indtager Basim atter scenen. Se her, hvad de ti tilbageværende par skal danse.

Der er nu 10 par tilbage i konkurrencen, og Danmarks modigste dansere kaster sig ud i fire forskellige danse. Det gælder tyrefægterdansen pasodoble, den temperamentsfulde tango og de to lynhurtige danse quickstep og jive.

Derudover kommer Basim forbi og synger hittet 'Cliche Love Song' til en af dansene. Men han er ikke aftenens eneste gæst, det klassiske band Venter På Far kommer og synger 'Vi ka' li' at ha' noget vi ka' rive i'.

Dommerne sidder klar med både karakterer og skarpe kommentarer, men i sidste ende er det seernes stemmer, der afgør, hvem der skal mødes i omdansen. Claus Elming og Sarah Grünewald styrer slagets gang. Se her, hvad de ti tilbageværende par skal danse:

Pasodoble: Line & Michael, Johannes & Claudia og Helge & Sofie

Jive: Paprika & Mads, Ditte & Morten og USO og Jenna

Tango: Tine & Frederik og Besir & Mie

Quickstep: Sara Maria & Silas og Astrid & Thomas

Se med i aften på TV2 kl. 20.00.

LÆS OGSÅ: Claudia Rex: Sådan er min drømmefyr

Følg med på vores Facebook-side, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.