Ti unge mennesker er klar til at give den gas på 'Paradise Hotel'. Foto: TV3
Ti unge mennesker er klar til at give den gas på 'Paradise Hotel'. Foto: TV3

AFSLØRING: Så planlagt er 'Paradise Hotel'

Er 'Paradise Hotel' en omgang skuespil eller har deltagerne selv magten? Få svaret i artiklen.

Har du tit siddet foran skærmen og overvejet, hvor meget i 'Paradise Hotel', der egentlig er planlagt på forhånd? Så kan Realityportalen.dk her komme med et svar.

Netop nu er redaktionen nemlig i Mexico for at se optagelserne til 'Paradise Hotel 2016', og i den forbindelse fik vi en snak med producenten for programmet, Jacob Juhl.

- Programmet har en overordnet ramme, som vi følger efter: Get a partner, get out. Derudover er nogle elementer, som går igen; tjek-ind, pandoras, parsplit, parceremoni og dates. Udover det, så kommer der undervejs nogle temaer - eksempelvis når der er en morderuge på hotellet. Alt det er planlagt på forhånd, afslører Jacob Juhl og fortsætter så:

- Men hvad der ellers sker undervejs, og hvordan tingene udvikler sig, det er op til deltagerne. Selvfølgelig giver vi dem nogle valg undervejs, såsom: du skal vælge ham, ham eller ham, men ellers er alt baseret på, hvordan deltagerne agerer.

LÆS OGSÅ: SE KLIPPET: Rikke Gøransson får lavet ‘Paradise’-hår

Det er reality og ikke skuespil

I følge Jacob Juhl er det vigtigt at få pointeret, at de som producenter ikke manipulerer med deltagerne. Hvis dette var tilfældet, ville reality-genren nemlig forsvinde.

- Jeg kunne jo bare hyre en omgang skuespillere, hvis jeg ville bestemme præcis, hvad der skal ske - men det gør jeg jo ikke. Reality handler om sandhed, og selvom man kan føle og synes, at vi nogle gange tager en deltagers parti - så er det altså ikke det, som er tilfældet, siger Jacob og tilføjer:

- Selvom en deltager måske har en interessant karakter, så gør vi intet for, at han eller hun skal blive derinde længere. Det er kun, når det kommer til vinkling, og videoerne skal klippes, at vi naturligvis vælger at høre mere på en karakter, som vi synes er interessant og mindre af en, som vi ikke synes er det.

LÆS OGSÅ: ‘Paradise’-vinderens hårde barndom: Præget af vold og sygdom

Se galleriet med Realityportalens billeder fra Mexico øverst.

Følg med her og på vores Facebook-side og vores Instagram, når Realityportalen senere på ugen afslører 'Paradise'-deltagerne for 2016.