Regnbueforældrene Silas Holst, Louise Mahnkopf og Johannes Nymark (Foto: Peter Hauerbach).
Regnbueforældrene Silas Holst, Louise Mahnkopf og Johannes Nymark (Foto: Peter Hauerbach).

Louise Mahnkopf: Derfor valgte jeg at få barn med Silas og Johannes

Louise Mahnkopf fortæller åbent og ærligt om, hvorfor hun valgte at få et barn med sine to bedste venner.

I sidste uge var det et år siden, at den lille regnbuefamilie, bestående af danseren Silas Holst, hans mand Johannes Nymark og deres fælles veninde Louise Mahnkopf, fik deres lille fælles datter at se for første gang. En datter de tre har valgt at opdrage i fællesskab i deres fælles hus i Brønshøj.

- Jeg ser det som om, at jeg har fået et barn med to bedste venner, og det er noget, jeg har gjort, fordi jeg ved, at de bliver de bedste fædre, og fordi vi har de samme værdier at give videre til et barn. Det er vores alles barn, og jeg er ikke en rugemor, slår Louise fast på sin blog.

Familien inviterede inden for i Kanal4-programmet 'Silas - mig, min mand og min "kone"', som blev vist i foråret.

LÆS OGSÅ: Det så du ikke på tv: 'Robinson'-Mark forvist fra øen

Baby har altid været planen

Selvom Louise altid har haft en forestilling om, at hun skulle finde prinsen på den hvide hest, have et stort bryllup og tre søde børn, har hun og Silas siden 1.g, hvor de mødte hinanden, alligevel altid talt om at få et barn sammen.

- Vi har altid talt om, at vi en dag ville have et barn sammen. Vi har et tæt forhold og kan tale om alt. Vi kender hinanden bedre, end vi kender os selv, forklarer Louise.

Louise troede alligevel ikke helt på, at hun og Silas ville få et barn sammen, og  hun har gennem årene haft flere forskellige kærester, som hun overvejede at skabe familie med, men som ikke var klar.

- Til sidst var jeg så træt af at høre den sætning "Ja vi skal giftes og have børn i fremtiden - om nogle år", fortæller Louise.

Der var ingen tvivl om, at Louise selv var klar til at stifte familie, og da Silas og Johannes havde det på samme måde, endte det alligevel med et lille regnbue-vidunder.

- Vi nåede ikke at planlægge så meget eller at tale så meget om, hvordan tingene skulle foregår, eller hvordan vi skulle tackle det med at være tre forældre, inden jeg blev gravid, fortæller Louise videre på sin blog.

LÆS OGSÅ: Amanda Sisse afslører: Denne unge mor ses jeg med

Gravid i første forsøg

Allerede efter første forsøg med en sprøjte og sæd fra både Silas og Johannes blev hun nemlig gravid.

- Jeg tog en sprøjte og sprøjtede det op i mig selv på drengenes badeværelsesgulv. Meget romantisk, at ligge der blandt vasketøj, mindes Louise.

Selve graviditeten opdagede Louise kort efter på en rejse til Thailand med nogle venner, og det var i sandhed en blanding af lykke og overraskelse for hende.

Om hun skal have flere børn med Silas og Johannes, eller om hun skal ud at finde den eneste ene, er den smukke blogger stadig i tvivl om.

Louise, Silas og Johannes var alle aktuelle i tv-programmet 'Silas - mig, min mand og min kone', som kørte på Kanal 4 i foråret.

LÆS OGSÅ: Silas Holst afslører: Derfor er jeg færdig med 'Vild med dans'

LÆS OGSÅ: Silas Holst: Vi vil have flere børn

Følg med på vores Facebook-side og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og ke