Foto: Kasper Bay-Kastrup
Foto: Kasper Bay-Kastrup

Irina: Jeg elsker at være mor

Realitydivaen er vild med livet som mor, men har også fundet ud af, hvor hårdt det kan være.

Den 23. marts blev Irina Babenko og kæresten Morten Brangstrup forældre til datteren Allessia Maria Olsen efter en hård og smertefuld fødsel.  De første par uger som nybagte forældre er nu gået, og det har vist sig at være noget af en omvæltning at blive forældre.

- Det er sjovt, hvordan ens liv fuldstændig vender på hovedet, når man får en baby, og hvilke ting man begynder at gå op i. Her for tiden er dagens højdepunkt eksempelvis, når Allessia har lavet lort i bleen, skriver Irina på sin blog og tilføjer:

- Jeg elsker seriøst at være mor, men hold nu op, hvor man bekymrer sig. Men det hører jo med til det at være mor. Jeg har svært ved ikke at kigge på hende konstant, for så er jeg sikker på, at hun er okay, trækker vejret og alle de der ting.

LÆS OGSÅ: Irina afslører: Det skal vores pige hedde

Søvnløse nætter

Den lille familie (Foto: Privat fra http://irinathediva.dk/)
Den lille familie (Foto: Privat fra http://irinathediva.dk/)

Selvom det er nok så dejligt at blive forældre, er det dog ikke lutter lagkage. Især skønhedsøvnen er noget realitystjernen savner.

- Jeg troede ikke helt på det, da folk sagde, at man ikke får sovet, når man får børn. Men jeg tror på det nu! Morten og jeg fandt virkelig ud af det efter de tre dage på barselsgangen, skriver Irina på bloggen.

Den nyfødte Allessia mangler dog ikke søvn. Hun sover igennem og viser allerede de første tegn på at blive en kommende diva som sin mor.