Kim Novaa med sin forlovede Natascha
(Foto: Janus Nielsen)
Kim Novaa med sin forlovede Natascha (Foto: Janus Nielsen)

Afsløring: Her skal Botoxkongen holde bryllup

Kim Novaas forlovede, Natasha Bendix Helms, løfter nu sløret for, hvor parret skal giftes i sommeren 2018.

Sidste år friede botoxkongen, Kim Novaa, til sit hjertes udkårne, modellen Natasha Bendix Helms, på en romantisk ferie på Maldiverne.

Nu er parret skridtet videre i bryllupsplanlægningen, for de har nemlig både booket kirke og fundet stedet, hvor bryllupsfesten skal holdes.

LÆS OGSÅ: Botoxkongen under kniven for sin forlovede

- Vi skal giftes den 7. juli 2018. Vi skal giftes i Mattheuskirken i København, og så skal vi holde festen på Kokkedal Slot, så det er et rigtigt klassisk prinsesse-bryllup. Det er lige præcis, hvad jeg altid har ønsket mig, fortæller en lykkelig Natasha.

Først vil parret holde reception for mellem 2-300 mennesker, og derefter vil nærmeste familie og venner, som cirka løber op i 60 personer, fejre parret i de smukke omgivelser på Kokkedal Slot. Brylluppet bliver, ifølge Natasha, helt traditionelt med et lille touch af galla.

- Det bliver med mænd i suit og alle pigerne i lange kjoler og så på det her smukke slot. Festen bliver elegant, sådan lidt galla-ish, fortæller hun.

LÆS OGSÅ: Linse forklarer: Derfor ser jeg ikke mine søstre

Tager teten på bryllupsplanlægningen

Natasha står for meget af bryllupsplanlægningen, og det er der en særlig årsag til.

- Kim arbejder rigtig meget, og så har han også sine børn. Det går meget af hans tid naturligvis med, så det er ret meget mig, som står for bryllupsplanlægningen, fortæller Natasha.

Den kommende brud er dog ikke helt alene om alting, for Kokkedal Slot, hvor brylluppet skal holdes, står heldigvis for rigtig meget af det praktiske.

LÆS OGSÅ: Geggo vil giftes igen: Linse skal med næste gang

LÆS OGSÅ: Linse afslører: Her er min mening om Diddes kæreste