– Det ville være svært at være gift med én, der ikke lever lidt a la det samme liv som én selv, fordi det fylder så meget. Det er klart, at vi kan relatere til hinanden og sparre med hinanden, lyder det fra 31-årige Morten, der arbejder fra sit eget studie i hjemmet (Foto: Janus Nielsen)
– Det ville være svært at være gift med én, der ikke lever lidt a la det samme liv som én selv, fordi det fylder så meget. Det er klart, at vi kan relatere til hinanden og sparre med hinanden, lyder det fra 31-årige Morten, der arbejder fra sit eget studie i hjemmet (Foto: Janus Nielsen)
Alessia på fem år elsker at hjælpe sin mor i husets store makeup-værelse. – Hun kan lide de samme ting som mig. Makeup, tøj og pigeting, men hun kan også godt lide musik. Hun er blevet en rigtig god blanding af os begge to, siger Irina (Foto: Janus Nielsen)
Alessia på fem år elsker at hjælpe sin mor i husets store makeup-værelse. – Hun kan lide de samme ting som mig. Makeup, tøj og pigeting, men hun kan også godt lide musik. Hun er blevet en rigtig god blanding af os begge to, siger Irina (Foto: Janus Nielsen)
Morten Olsen, Irina Olsen og deres datter Allessia i hjemmet i Nivå (Foto: Janus Nielsen)
Morten Olsen, Irina Olsen og deres datter Allessia i hjemmet i Nivå (Foto: Janus Nielsen)

Hjemme hos familien Olsen: Divaen, DJ’en og deres datter

Irina Olsen viser gerne et upoleret billede af ægteskabet og familielivet, og det er netop en af de kvaliteter, som hun tror tiltrækker seerne.

Irina Olsen har mere end 220.000 følgere på de sociale medier, ejer sin egen serie af skønhedsprodukter, og så er hun gift med Morten Brangstrup Olsen, der under navnet Faustix er en af tidens hotteste DJ's. Parret har kendt hinanden i syv år, været gift i ni måneder og sammen har de datteren, Alessia på fem år.

Sammen bor familien i et stort hus nær vandet i Nivå, hvor de nyder at kunne trække sig tilbage fra blitzlys, røde løbere og pulserende koncerter.

LÆS OGSÅ: Amalie flyver til Spanien: Chokeret over lufthavnsforhold

- Jeg kan godt lide den kontrast. Jeg vil gerne have glam, når jeg er ude til forskellige arrangementer, men så glæder jeg mig også til at komme hjem til ro, min hund og simpelhed. Så slapper jeg af. Jeg kan ikke klare at være på hele tiden, fortæller Irina, da HER&NU møder familien i huset, der har dannet ramme om deres liv det seneste halvandet år.

De fleste kender den 33-årige forretningskvinde for hendes deltagelse i en række realityprogrammer, og senest kunne seerne følge den glamourøse familie i deres helt eget Dplay-program 'The Olsens'.

LÆS OGSÅ: Nu åbner Amanda helt op: Derfor er jeg stresset og deprimeret

Et upoleret billede

Parret har åbent fortalt om parforholdskriser, Irinas svære forhold til sin far og Mortens tidligere alkoholmisbrug.

- Det kan være hårdt og gøre ondt at være ægte. Men hvis jeg skal gå hver gang og sige, at ting skal klippes væk, så er det jo et poleret program og ikke ægte. Når vi deler ud af vores liv, så oplever jeg, at folk får et eller andet med, som netop de har brug for det, og det gør mig glad, slår Irina fast.

LÆS OGSÅ: WHAT? Bendtner tæt på at få penistatovering

Bloggeren er født og opvokset i Ukraine, indtil hun sammen med sin familie flyttede til Danmark i en alder af ti år. Det er ni år siden, at hun med sit smukke, karakteristiske ydre for første gang tonede frem på skærmen i TV3-programmet 'Fristet', og livet i offentligheden har ikke altid været lige let.

- Jeg blev kastet ud i det at være en offentlig person, og jeg fik en masse slag. Alt, lige fra mit udseende til den måde jeg taler på, til hvem jeg er kærester med, har jeg fået kritik for. Men takket være det, lærte jeg lige præcis alt det, som jeg havde brug for både i forhold til at være forretningskvinde og at lave tv, forklarer Irina.

LÆS OGSÅ: Linse med ny rørende hyldest til Alba

Selvom hun ikke lægger skjul på, at hun til tider både bliver ked af det og frustreret, så elsker realitystjernen sit arbejde og det forhold, hun har opbygget til sine følgere.

- Hvis jeg ikke kunne lide det, så var jeg stoppet nu. Det, som jeg tror, er super vigtigt, og der hvor jeg tror, at folk brænder ud, er, hvis de ikke er hundrede procent sig selv. For hvis man spiller en rolle, så bliver det rigtig hårdt og drænende i løbet af årene. Så bruger man al sin energi på at være noget, man ikke kan.

LÆS OGSÅ: HOT NEWS! Princess Natascha har fået en kæreste

LÆS OGSÅ: 'Ex on the Beach'-babe lukker sin forretning: Det gør ondt at sige højt