‘Hjem til gården’-vinder i nyt tv-program: Tilmeldte sig i en brandert

Kasper Gregersen er ikke færdig med at lave tv.

Kasper Gregersen på 25 år er i forvejen et velkendt ansigt på tv, da han sidste år vandt det populære realityprogram på TV 2 'Hjem til gården'. At Kasper igen skulle vise sig på tv, havde han ikke set regnet med, men nu er han altså en af de 12 bejlere, der skal kæmpe om den samme fyr i Discoverys nye datingprogram 'Prince Charming' på discovery+.

- Jeg troede, at nu skulle jeg fokusere på mit studie og være voksen og få en karriere, men så sad jeg i sommerhus med de andre fra ’Hjem til gården’ og var lidt småfuld, og så fandt jeg på at søge om at komme med i ’Prince Charming’, afslører Kasper, der godt kan lide at stå foran et kamera.

LÆS OGSÅ: 'Hjem til gården'-Kasper viser flaget: Vi er alle lige

Kasper havde set opslaget på Instagram og skrev straks ansøgningen med stor opbakning fra sin gård-familie, som han selv kalder dem.

'Prince Charming' blev optaget i februar 2021, og optagelserne er derfor kun lige slut, men alligevel har programmet premiere i dag. Hvilket af de to programmer, der har været sjovest, har Kasper svært ved at svare på.

- Det er sjovt at være med i to så forskellige programmer. ’Hjem til gården’ var meget konkurrencepræget og fysisk hårdt, hvor ’Prince Charming’ bare har været sjovt. Energimæssigt har 'Prince Charming' været meget drænene og pisse hårdt, fordi vi er 12 personligheder, der alle er meget stærke. Hvad der føles som flere uger er bare et par timer, fordi der sker så meget. De har været sjove på hver deres måde, fortæller Kasper til Realityportalen.

Kasper Gregersen i 'Prince Charming' (Foto: Krestine Havemann / Discovery Networks Danmark)
Kasper Gregersen i 'Prince Charming' (Foto: Krestine Havemann / Discovery Networks Danmark)

LÆS OGSÅ: Ny dansk realityhunk har hed fortid med kendt skuespiller

Da Kasper vandt 'Hjem til gården', vandt han også en præmie på 500.000 kroner, men pengene er langt fra brugt endnu.

- Jeg har købt nogle nye møbler og en ny lampe, men pengene venter jeg stadig med at bruge på en rejse til Afrika med familien, og så har jeg gemt en lille smule penge til sjov og ballade, og dem tænker jeg at brænde af en weekend sammen med de andre drenge fra ’Prince Charming’, afslører Kasper.

LÆS OGSÅ: Cengiz afslører nye detaljer om beslutningen

Kasper er meget begejstret for den første danske ’Prince Charming’, Jonas Løvik, som han finder meget tiltrækkende og perfekt. De 11 andre bejlere får derfor kamp til stregen i det nye discovery+ program, der har premiere i dag.

De 12 bejlere i 'Prince Charming' (Foto: Krestine Havemann / Discovery Networks Danmark)
De 12 bejlere i 'Prince Charming' (Foto: Krestine Havemann / Discovery Networks Danmark)

LÆS OGSÅ: Efter iskold luft: Annemette Voss og Ditte Julie står sammen igen