'Hjem til gården'-Tina søgte nye udfordringer: Jeg er den stille pige - Her & Nu

‘Hjem til gården’-Tina søgte nye udfordringer: Jeg er den stille pige

Klik galleriet igennem for billederne af den friske vandhund på paddle board.

Af Kenth G. Madsen - 1. august 2020 kl. 10:58

Det kræver god balance at padle af sted på vandet uden at falde i. Det ved Tina Jakobsen fra ‘Hjem til Gården’. Under corona-nedlukningen begyndte hun at dyrke paddle board sammen med tre kolleger fra arbejdet som laborant hos Chr. Hansen i Hørsholm.

– Det er superfedt. Jeg prøvede det engang i Spanien. Første gang vi var ude, var der lidt bølger, og jeg var overmodig og faldt i nogle gange. Men efter at have spillet håndbold i mange år, så fandt jeg hurtigt en god balance, siger den 32-årige kvinde fra Vanløse og demonstrerer sine evner på stranden ved Rungsted Havn, hvor bølgerne sætter hende på en prøve.

LÆS OGSÅ: Ung mor indlagt: Jeg er ufattelig dårlig

I ‘Hjem til Gården’ holder hun også en god balance i omgangen med beboerne.

– I starten havde jeg en taktik om at være den stille pige og se folk lidt an, og sådan er jeg nok også privat, når jeg møder nye mennesker. Det handler jo om, hvem man kan stole på, for det er jo samtidig en konkurrence, siger Tina Jakobsen, der til daglig bor i lejlighed i Vanløse.

LÆS OGSÅ: ‘Paradise’-hunk indrømmer: Jeg har udnyttet min fame til at score

Ivrig efter at lære

Hun meldte sig til ‘Hjem til gården’ for at søge nye udfordringer.

– Og så syntes jeg, det kunne være sjovt at leve, som man gjorde for 100 år siden uden strøm, rindende vand og at drive en gård sammen med nogle mennesker, man ikke kender. Det, at blive sat sammen med 13 andre mennesker og skulle arbejde sammen i dagligdagen, endte med at blive en stor udfordring. Tanken var at lære noget af det og bruge det efterfølgende i mit liv, forklarer hun videre.

LÆS OGSÅ: CHOK! Linse lukker ny webshop: Familien kommer først

– Fysisk var det rigtigt hårdt. Når der skulle bygges, måtte vi slæbe materialer frem og tilbage tidligt og sent, og vi skulle stå tidligt op om morgenen. Det var småt med mad, så man var konstant sulten, siger Tina Jakobsen, der er single og aldrig har boet sammen med en mand i voksenlivet.

– Jeg vil gerne have børn, men mangler lige at finde manden i mit liv, men jeg håber da at møde den rette en dag, siger vandhunden.

LÆS OGSÅ: Ung mor vil skifte navn: Det skal jeg hedde

Læs mere om