”Hjem til gården”-Michael rykker sig: Flytter sammen med kæresten - Her & Nu

”Hjem til gården”-Michael rykker sig: Flytter sammen med kæresten

Deltagerens surmuleri gjorde ham til et oplagt emne for storbonden at udvælge som førstekæmper. Privat har han sagt goddag til en ny tilværelse under samme tag med sin elskede

Af Tekst: Kenth G. Madsen - 2. august 2020 kl. 20:55

I søndagens afsnit af ”Hjem til gården” blev det et farvel til Michael Lyster Bramsen fra Aarhus efter tvekampen mod Michelle. Men privat har banjospilleren sagt goddag til en ny tilværelse under samme tag med kæresten Astrid, 28, som han flyttede i lejlighed med for halvanden måned siden. De har været kærester i halvandet år.

– Jeg har prøvet at bo i kollektiv, men det er noget andet at bo sammen med en kæreste, og iøvrigt er det nyt for os begge. Jeg har været lidt nervøs i starten, men vi sprang ud i det, og det har været dejligt, siger den 32-årige barchef fra Aarhus til Realityportalen.

LÆS OGSÅ: De bedste citater fra ‘De unge mødre’ vol. 3

Michael og kæresten. (Foto: Privat)

Han blev udvalgt som førstekæmper, og han pegede på Michelle med G-strengene som andenkæmper. Hun valgte en dyst på teknik og fejede Michael af banen, da hun lykkedes med at samle trillebøren hurtigst. Undervejs fumlede Michael lidt rundt.

– Jeg opdager, at brædderne ikke passer sammen. De skal vende på en bestemt måde, farver og streger, der skal passe sammen. Det fandt jeg ud af lidt sent, så jeg måtte begynde forfra og blev slået på stregen af Michelle, siger Michael, der virkede lidt gnaven under udførelsen af opgaverne, og det skinnede åbenbart så meget igennem, at storbonden Tina fik et argument for at pege på ham som førstekæmper.

LÆS OGSÅ: HOT NEWS! Mark og Sarah Amalie er blevet forældre

– Jeg blev lidt sur på mig selv, da jeg ikke rigtig lykkedes med at samle ugens opgave. Jeg har tænkt meget over, hvorfor jeg reagerede, som jeg gjorde. En gang imellem kan jeg godt være lidt sortseer, men jeg prøver at bevare mit gode humør. Måske jeg skulle prøve at tælle til ti, inden jeg flipper ud i fremtiden, siger han med et smil.

LÆS OGSÅ: HOT NEWS! ‘Paradise’-Julie afslører: Kærester med barndomsveninde

– Jeg har kæmpet meget med mit selvværd undervejs, og synes, at jeg blev bekræftet i, at jeg var god nok. Da jeg var storbonde i det første afsnit, gik det godt, så jeg er meget tilfreds med min deltagelse, siger Michael, der har høstet to nye venskaber med henholdsvis Jesper og Kenneth.

LÆS OGSÅ: Linse om at bo i campingvogn: Det er balsam for sjælen

– Jeg har besøgt dem begge privat. Det er et par fremragende gutter, som jeg skriver sammen med næsten hver dag, siger han.