Herlufsholm til Frederik og Mary: Undskyld

Frederik og Mary har den seneste tid brugt meget energi på Herlufsholm-sagen. Nu undskylder skolens rektor.

Efter kronprins Frederik, 54, og kronprinsesse Mary, 50, i forrige uge tog prins Christian, 16, ud af Herlufsholm og droppede at lade prinsesse Isabella begynde i kostskolens 9. klasse, har den nye rektor nu undskyldt overfor dem.

LÆS OGSÅ: Hjemme hos Dennis Knudsen: Villa i vandkanten

– Vi forstår kronprinsparrets beslutning og beklager meget det pres, kronprinsparret har været udsat for i forbindelse med den megen medieomtale af Herlufsholm Skole siden maj, siger den konstituerede rektor, Martin Arvedlund, til DR.

Efter varsling om voldsom kritik og en stor bøde fra Styrelsen for Undervisning og Kvalitet gik Herlufsholms bestyrelse af dagen inden kronprinsparrets melding.

LÆS OGSÅ: Mikkel Hansen siger farvel: Rørende afsked

Alligevel har bestyrelsen også udpeget den nye formand og forstander, Jon Stokholm, 71.

Den tidligere højesteretsdommer vil dog selv sammensætte den nye bestyrelse.

Han skal formelt godkendes af dronning Margrethe, der ifølge skolens fundats har denne særlige rolle.

Majestæten er særdeles godt bekendt med Stokholm, der er mangeårig formand for fonden Det Classenske Fideicommis, som driver to godser på Lolland-Falster og har dronningen som protektor.

LÆS OGSÅ: Kronprinsfamiliens svære valg: Vildt opgør

Opgøret med volds- og mobbekulturen på den mange hundrede år gamle kostskole begyndte med TV 2-dokumentaren 'Herlufsholms hemmeligheder' i maj. Jon Stokholm siger, at han ikke har set udsendelserne, da han ”ikke ser tv”, men at han agter at se dem.