Her er premieredatoen på ‘Ex on the Beach All Stars’ - Her & Nu

Her er premieredatoen på ‘Ex on the Beach All Stars’

Snart er der premiere på den femte sæson af ‘Ex on the Beach’, som bliver spækket med programmets tidligere stjerner.

Af Lykke Buhl - 14. oktober 2020 kl. 11:00

Så er der ikke længe til, at den femte sæson af dansk ‘Ex on the Beach’ løber over skærmen.

Den får nemlig premiere allerede søndag d. 1. november på Dplay, hvor de første to afsnit kan ses.

 

LÆS OGSÅ: Janni taler ud om skænderi med Karsten Ree: Jeg bliver sindssyg

All Stars-sæson

Den nye sæson er som bekendt for første gang blevet optaget i Danmark. Men derudover kan det nu afsløres, at den nye sæson også bliver intet mindre end en ‘All Stars’-sæson.

‘Ex on the Beach 5: All Stars’

Ex on the Beach 5: All Stars (Foto: Discovery Networks Denmark)

LÆS OGSÅ: Türker og Sarah åbner op om brud

Det betyder, at den nordsjællandske strandvejsvilla bliver spækket med store ‘Ex on the Beach’-personligheder fra de tidligere sæsoner – sammen med et par nye singler.

– Nu er vi klar med en sæson 5, hvor vi har samlet nogle af de største personligheder fra de fire foregående sæsoner i en vanvittig All Stars-version. Jeg tør godt love, at denne sæson ikke kommer til at skuffe, siger Birgitte Moesgaard, redaktør hos Discovery Networks Danmark.

SE BILLEDERNE: Her er den danske ‘Ex on the Beach’-villa

Vi må desværre ikke sige endnu, hvem ‘Ex on the Beach’-deltagerne bliver i sæson fem, men følg med her på Realityportalen, når vi løbende løfter sløret for deltagerne!

‘Ex on the Beach 5: All Stars’ får premiere på Dplay søndag d. 1. november. Hver søndag sendes to afsnit. Den efterfølgende søndag kan afsnittene ses på Kanal 4.

LÆS OGSÅ: Frustreret reality-babe: Jeg kunne forstå, hvis det var ‘Ex on the Beach’