Her er de nye i 'Landmand søger kærlighed': Særligt én skiller sig ud

En ny række landmænd står parat til at søge én at dele livet med. Herunder kan du møde hele holdet, og især én skiller sig ud fra de foregående sæsoner.

Senere på året er det populære dating-program 'Landmand søger kærlighed' tilbage, men allerede nu kan man møde de seks friske og veloplagte landmænd, der er klar på at finde én at dele livet med.

LÆS OGSÅ: Fie Laursens mareridt: Mister jeg min baby?

Artiklen fortsættes under videoen med Svend, der har fået en kæreste... 

Det er sæson nummer 9 i rækken, når TV 2 blænder op for programmet, og denne gange ser holdet lidt anderledes ud, end hvad det har gjort i de fleste tidligere sæsoner.

Der er nemlig en af de seks deltagere, der skiller sig ud fra den gængse landmand. Det skriver TV 2 i en pressemeddelelse.

LÆS OGSÅ: Hård løve er blevet blød i knæene: Smask forelsket i kendis

For første gang medvirker en vinbonde i programmet. Det er 33-årige Claus, der både producerer rødvin, hvidvin og rosé. Derudover er også en tidligere minkavler og en passioneret økolog med.

Claus er 33 år og bor på Sydsjælland. Han har datet lidt, men synes selv, han er dårlig til det. Han vil gerne møde en kvinde, der er klar  på kærligheden og familielivet. Claus har et tæt forhold til hele sin familie.  

Emil er 25 år og bor i Nordjylland. Han var i et fast forhold indtil for tre år siden. Han elsker livet på landet, men der er ikke så mange  kvinder der, hvor han bor. Så nu har hans søstre meldt ham til programmet.

LÆS OGSÅ: TV3 indkalder 'Forsidefruer' til møde: Her er dommen

Nordjyden Jonas havde en kæreste i to år. Men nu savner han en at dele livet med. En, som også gerne vil  stifte familie på sigt. 28-årige Jonas elsker sine dyr, som han bruger al sin tid på - også fritiden. 

Katja er 28 år og bor på Sjælland. Hun har været single i fem år og har datet, men falder for de forkerte, siger hun. Ham, hun  leder efter, skal have humor - og være åben for at få børn og familie.

Alderspræsidenten Leif bor på en smuk gård på Nordfyn. Han er 58 år og har været gift og har to store børn. Leif har datet lidt,  men de kvinder, han har mødt, har været mere til bylivet end til landlivet.

Trine. (Foto: BLU/TV2)
Trine. (Foto: BLU/TV2)

Trine, 45, har boet alene på sin gård, siden hun blev skilt for fem år siden. Her dyrker hun det meste af  sin mad selv og er mere end klar til at dyrke kærligheden med en ny mand.

Det vides endnu ikke, hvornår der er premiere på 'Landmand søger kærlighed' sæson 9.

Her kan du skrive til landmændene. 

LÆS OGSÅ: 'Luksusfælden'-ekspert skal giftes: Sådan friede jeg til min kæreste