HER ER DATOEN: ‘Den store bagedyst’ er tilbage - Her & Nu

HER ER DATOEN: ‘Den store bagedyst’ er tilbage

Seere af ‘Den store bagedyst’ kan nu glæde sig over, at der ikke går lang tid, før det populære bageprogram igen vises på tv.

Af Rikke Lynge - 10. september 2020 kl. 08:50

Mange danskere har ventet på, at Timm Vladimir igen kan sige “klar, parat, bag”, og nu skal du ikke vente længe, før du igen kan se en gruppe amatørbagere kaste sig ud i imponerende bagværk i ‘Den store bagedyst’. Lørdag den 3. oktober klokken 20:00 har DR1 nemlig premiere på den nye sæson af det populære program. Det fremgår af kanalens sendeplan.

– For 9. gang står et nyt hold klar – og helt parate – til at bage det bedste de har lært, foran dommerne – og hele Danmark. I ugevis skal de fem kvinder og fem mænd både forbi Frankrigs søde og salte køkken, og en tur til en verden af vanvittige kunstkager. De skal tegne med pandekagedej og imponere med nogle af de gode gamle konditorklassikere. Og så får de en chokoladeudfordring på ekspertniveau af en særlig gæstedommer, skriver DR i sendeplanen, ligesom de også afslører, at dommerne igen i år vil være Markus Grigo og Katrine Foged Thomsen.

LÆS OGSÅ: Det så du ikke på tv: Derfor ønskede Brian alenetid med Tanja

– Premiereprogrammet lægger ud med kager, som fortæller dommerne Katrine og Markus noget om, hvem de 10 nye deltagere er inde bag forklæderne, og hvad de kan byde på af bagetalent, står der fortsat i DR’s sendeplan.

LÆS OGSÅ: Türker anklaget for voldtægt: Jeg er i chok

Sidste års vinder

Sidste års vinder af ‘Den store bagedyst’ blev Frederikke Legaard, der siden har indgået et samarbejde med Meyers Bageri, hvor hun laver flødeboller. Det var også netop flødeboller, som 24-årige Frederikke blandt andet imponerede dommerne med, da hun tilbage i november vandt DR’s succes ‘Den store bagedyst’. Dengang var det en japansk udgave af slagsen.

Vi vidste, vi vildt gerne ville lave noget sammen, og at godt håndværk var en af vores stærkeste fælles værdier. Der har været mange opture, men også mange bump på vejen, bare det, at skulle føre et så sirligt, fint og skrøbeligt bagværk gennem en større produktion kræver meget passion, godt håndværk og virkelig dygtige og ambitiøse mennesker bag, fortæller den talentfulde ‘Bagedyst’-stjerne om arbejdsprocessen.

LÆS OGSÅ: Geggo ser tilbage: Jeg er lykkeligere end nogensinde

LÆS OGSÅ: Ude af ‘Hell’s Kitchen’: Var alvorligt syg flere måneder efter

Læs mere om