Foto: Krestine Havemann
Foto: Krestine Havemann

Helene ude af 'Topmodel': Har allerede fået flere tilbud

I aftenens afsnit af 'Topmodel' måtte Helene vinke farvel til programmet, men ikke drømmen om at blive model.

21-årige Helene Hansen fra Odense blev i aftenens afsnit af 'Danmarks næste Topmodel' valgt fra. Selv om den mørkhårede skønhed så frem til at se venner og familie igen, så var hun bestemt ikke tilfreds med at skulle forlade konkurrencen.

- Selvfølgelig var jeg rigtig ked af at ryge ud, for jeg ville jo gerne have vundet. Jeg vil jo rigtig gerne være model, og det er ligesom min førsteprioritet. Jeg blev dog heller ikke overrasket over at ryge ud. Det var et meget stærkt felt, som var tilbage til sidst, siger Helene til Realityportalen.dk og fortsætter:

- Heldigvis når jeg jo at vinde en kampagne for Ellos, så det er jeg sindssygt glad for. Det viser jo også, at jeg har gjort noget rigtigt. Set i bagspejlet ville jeg dog gerne lige have kæmpet det ekstra gennem programmet. Men man kan jo altid være bagklog.

LÆS OGSÅ: Dagens ‘Topmodel': Helene Hansen

Opgiver ikke drømmen

Selvom Helene ikke nåede til finalen i 'Topmodel', har hun dog bestemt ikke lagt drømmen om at blive model på hylden. Og det viser sig, at deltagelsen i programmet har været en stor fordel .

- Jeg har allerede fået nogle forskellige tilbud, både med jobs, foto og alt muligt rundt omkring, så programmet har da været med til at åbne en masse muligheder for mig, og det er jeg virkelig taknemmelig for. Jeg glæder mig rigtig meget til at vise, at jeg sagtens kan blive model, selv om det ikke altid gik så godt i programmet, forklarer Helene, som også selv vil kæmpe for, at modelkarrieren bliver til noget:

- Jeg er begyndt at tage min træning seriøst, og så har jeg nogle modelbureauer, som jeg gerne vil ud til. Værten Cecilie anbefalede nogle bureauer til mig, som har meget med beauty at gøre, hvilket er det, som jeg er stærkest i. Så dem skal jeg da helt klart besøge, afslutter hun.

Se billeder af Helene øverst i artiklen.

LÆS OGSÅ: Lukas ude af ‘Topmodel': Jeg kæmper videre

Følg med på vores Facebook-side og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.