Heidi Frederikke lettet: Har kæmpet med rygsmerter siden søndag

Heidi Frederikke var lettet efter aftenens liveshow i 'Vild med dans'.

Heidi Frederikke og Michael lå ikke lunt i svinget inden aftenens afgørelse i 'Vild med dans', men heldigvis fik de nok stemmer til, de ikke skulle i omdans, og det er Go' Morgen værten glad for. Det har nemlig været svært at komme igennem dagen, da Heidi Frederikke blev behandlet for rygsmerter helt frem mod liveshowet.

- Det er en regnbue for mig lige nu, for der er både den ene følelse og den anden følelse. Jeg er ekstremt lettet over, vi er videre, for det ville vi virkelig gerne. Det har været en udfordrende uge og en udfordrende dag, så jeg er lettet, fortæller Heidi Frederikke til HER&NU.

LÆS OGSÅ: Første par ude af 'Vild med dans'

Heidi Frederikke oplevede smerter allerede ved søndagens træning.

- Jeg har aldrig haft det tidligere. Jeg tænker, det hænger sammen med, jeg aldrig har danset før, og jeg er ikke vant til at bruge den del af min krop særlig meget, og vi danser rigtig mange timer, så jeg tror simpelthen, det er det, fortæller Heidi Frederikke.

LÆS OGSÅ: 'Vild med dans'-stjerne ændrer taktik: Ritualer er vigtigt

Ifølge lægen kan Heidi Frederikke heldigvis fortsætte med dansen.

- Det er ikke noget alvorligt, men de (lægerne red.) kan godt forstå, det gør ondt, fortæller Heidi Frederikke, der følger alle anvisninger fra lægen.

Heidi Frederikke håber ikke, at hendes rygsmerter får konsekvenser for hendes videre forløb i 'Vild med dans'.

- Jeg får noget rigtig god behandling, slutter hun uden at ville fortælle, hvordan hun bliver behandlet.

LÆS OGSÅ: Sonny løfter sløret for kæreste