Harry Potter skal redde menneskeheden: Det skal du se på HBO Nordic

Se her, hvad Realityportalen.dk foreslår, at du sætter dig foran skærmen og streamer på HBO Nordic i denne uge!

Premiere

Miracle Workers

Daniel 'Harry Potter' Radcliffe og Steve Buscemi spiller hovedrollen i denne nye overnaturlige komedieserie, der udspiller sig i kontormiljøet Heaven Inc. Da Gud planlægger at ødelægge jorden, får det de to lønslave-engle Craig og Eliza til at indgå et dristigt væddemål med ham. For at få Gud til at ombestemme sig - og dermed redde menneskeheden - kræver det nu et mindre mirakel, nemlig at to mennesker forelsker sig.

LÆS OGSÅ: En atomkatastrofe og Tom & Jerry: Det skal du se på HBO Nordic

LÆS OGSÅ: Hvem ender på Jerntronen? Det skal du se på HBO Nordic

Hvad: Komedieserie baseret på romanen 'What in God’s Name' i syv afsnit.

Hvem: Daniel Radcliffe, Steve Buscemi, Geraldine Viswanathan

Hvornår: Premiere torsdag d. 9. maj

Hvor: HBO Nordic

Bonusinfo:

– Daniel Radcliffe menes takket være sin medvirken i de otte Harry Potterfilm at være god for mindst 110 mio. dollars.

– Steve Buscemi arbejdede som brandmand i New York, inden han slog igennem som skuespiller. Efter 9-11 vendte han i en periode tilbage som frivillig i forbindelse med oprydningsarbejdet.

LÆS OGSÅ: Den blodigste sæson nogensinde: Det skal du se på HBO Nordic

LÆS OGSÅ: Et vampyrkollektiv og en masse mord: Det skal du se på HBO Nordic

Aktuel

State of the Union

19 år efter at de stod bag filmudgaven af 'High Fidelity', genforenes Stephen Frears og Nick Hornby igen. Parret står nemlig bag den nye serie 'State of the Union', hvor Chris Dowd og Rosamund Pike spiller et par, som vi over 10 afsnit møder hver gang, lige inden de skal ind til deres parterapeut. Undervejs bliver vi langsomt klogere på, hvad der bragte dem der, hvem de er, og om deres kærlighed mon har en chance for at overleve.

Hvad: Komedieserien 'State of the Union'

Hvem: Chris Dowd, Rosamund Pike

Hvornår: Fra den 7. maj

Hvor: HBO Nordic

LÆS OGSÅ: Engle må redde aktieselskabet Himlen: Det skal du se på HBO Nordic

LÆS OGSÅ: Myrdet af sit kørestolsbundne barn: Det skal du se på HBO Nordic

Kender du…?

Hello Ladies

Stephen Merchant fik sit store gennembrud, da han sammen med Ricky Gervais skabte den britiske udgave af 'The Office'. Siden tog han en tur til USA, hvor han lavede denne serie med sig selv i hovedrollen som den ranglede englænder Stuart, der trods en ukuelig tro på egne evner ofte ender med at komme galt afsted i sin evige og meget optimistiske jagt på attraktive kvinder.

LÆS OGSÅ: Sidste nyt på dokumentar-fronten: Det skal du se på HBO Nordic

LÆS OGSÅ: Nedsmeltning på Wall Street: Dét skal du se på HBO Nordic

Nu på HBO

– 'Killing Eve'. Sandra Oh og Jodie Comer er i topform som hhv. MI5-agent og lejemorder på dramatisk og drønunderholdende kollisionskurs i den roste serie.

– 'Knightfall'. Serien udspiller sig i en historisk tid, hvor vi følger korstogets elitekrigere, tempelridderne, i deres jagt på den sagnomspundne hellige gral.

LÆS OGSÅ: Ny livsstil og sort humor: Det skal du se på HBO Nordic

LÆS OGSÅ: STORT DANSKERTEMA: Dem skal du se på HBO Nordic